Aviser reagerer forskelligt på plagiatjournalist

Det er ikke hver dag, et stort dansk medie fjerner publicerede artikler fra sin hjemmeside, men Jyllands-Posten har nu valgt at fjerne 39 styks.

Der er nemlig fundet grove brud på god citatskik i de 39 udlandsartikler, som den i forvejen plagiatanklagede freelancejournalist Lasse Skytt har skrevet for dem.

Skytt skal have brugt citater fra kilder i udenlandske medier, som om de kom fra interviews, han selv har foretaget.

”Mange medier i Danmark og udlandet har desværre gjort brug af Lasse Skytts freelanceartikler, men Jyllands-Posten er et af de medier, der nok har brugt ham allermest,” skriver chefredaktør Marchen Neel Gjertsen i sin egen avis og tilføjer:

”Det skammer vi os over, og det vil vi gerne undskylde over for vores læsere. Vi gik i fælden, det må ikke ske. Vi tager på det kraftigste afstand fra Lasse Skytts metoder og indleder en erstatningssag imod ham.”

Jyllands-Posten rejser et erstatningskrav på over 150.000 kroner som tilbagebetaling for artiklerne og den undersøgelse, som avisen har lavet af hans artikler.

Til Mediawatch fortæller Marchen Neel Gjertsen, at sagen er et ”wake-up call”, som vil få betydning for de krav, avisen i fremtiden stiller til eksterne freelancejournalister.

Kalder klage for meningsløs
Opmærksomheden på Lasse Skytt startede i februar, da Kristeligt Dagblad afpublicerede flere af hans artikler. Berlingske, Weekendavisen, Watch Medier og Information har også rettet eller fjernet Skytt-artikler.

Salget af hans bog Orbánland er blevet stoppet af Syddansk Universitetsforlag, som også makulerer restoplaget.

Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen udtalte i februar i sin egen avis, at avisen kun har publiceret én artikel af Lasse Skytt.

”Vi har ikke umiddelbart kunnet finde passager, der bærer præg af plagiat, men vil undersøge artiklen nærmere,” sagde kulturredaktøren.

Kort efter skrev Ekkos chefredaktør Claus Christensen en kommentar, der afslørede, at Lasse Skytts artikel til Politiken fra 2019 faktisk var betalt og udviklet i samarbejde med Ekko to år tidligere, nemlig i 2017.

Ekko havde planlagt at bringe artiklen i et større tema, men uden hverken magasinets vidende eller accept solgte Lasse Skytt den selvsamme tekst igen til Politiken.

Da Claus Christensen i 2019 henvendte sig til Politiken, blev han afvist af Mette Davidsen-Nielsen. Hun hævdede, at det var Politiken, som havde udviklet artiklen, og kaldte klagen for meningsløs.

Afslørende fejl
Claus Christensen påpeger i kommentaren fra marts i år, at Politikens artikel indeholder specifikke faktuelle fejl. Og fejlene er udtryk for, at artiklen er skrevet i en anden tid og sammenhæng, end den er publiceret i.

Efter kommentaren har Politiken valgt at rette fejlene i artiklen på Politikens hjemmeside. Avisen har samtidig skrevet en introducerende tekst, hvor man fortier, at artiklen er betalt af Ekko:

”Af en tidligere version af denne artikel fremgik det, at skribenten, freelancejournalist Lasse Skytt, har interviewet lederen af Ungarns filmfond, Andy Vajna, ’nogle måneder inden Vajnas pludselige død i januar 2019’. Freelancejournalisten interviewede dog Vajna i 2017, og det er uvist, om han har talt med ham igen efterfølgende,” skriver Politiken og fortsætter:

”Der stod også tidligere i artiklen, at ’den hidtidige kulmination på den ungarske filmbølge må siges at være forrige års Sauls søn. Den film havde imidlertid premiere på festivalen i Cannes i maj 2015, fire år før denne artikel blev publiceret.”

Politiken indrømmer altså, at man har publiceret misvisende og faktuelt forkert indhold fra Lasse Skytt.

Men avisen undlader at informere sine læsere om, at Politiken blev informeret om problemet af Ekko allerede i 2019, da man udgav artiklen. Og altså har kendt til journalistens selvplagiat i næsten fem år.