Nyhed
20. maj 2012
August og Scherfig i fælles filmprojekt
Lone Scherfig Foto | Uoplyst

August og Scherfig i fælles filmprojekt

Pernilla August skal instruere skandinavisk kærlighedsdrama baseret på manuskript af Lone Scherfig.

Af Jacob Ludvigsen

Pernilla August og Lone Scherfig er to af tidens varmeste skandinaviske navne.

Den svenske skuespiller August debuterede som instruktør med alkoholikerdramaet Beyond, der vandt Nordisk Råds filmpris sidste år, mens Scherfig i 2010 var nomineret til en Oscar med An Education.

Nu slår de to filmmagere pjalterne sammen om et nyt, ambitiøst projekt, The Serious Game. Lone Scherfig leverer manuskriptet, men Pernilla August står for instruktionen, skriver Screen International.

Filmen er baseret på Hjalmar Söderbergs klassiske roman Den allvarsamma leken fra 1912 – en kærlighedshistorie om et forelsket par, der lever adskilt igennem mange år, men mødes og indleder en affære, da de begge er gift til anden side.

The Serious Game skal produceres af det svenske selskab B-Reel Feature Films og med danske Nimbus Film som co-producent. Budgettet er på små 40 millioner kroner, og produceren Patrik Andersson kalder August og Scherfig for et ”skandinavisk dreamteam”.

Söderbergs bog er filmatiseret to gange før, af Rune Carlsten i 1945 og af Anja Breien i 1977. Men det ligger i dag i forlængelse af succesrige filmatiseringer af episke kærlighedsromaner som Andrea Arnolds Stormfulde højder og Cary Fukunagas Jane Eyre.

Optagelserne går i gang næste år.

Relevante artikler

Nyhed
11. okt. 2011
Lone Scherfig vender hjem

Lone Scherfig vender hjem

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere