Nyhed
21. aug. 2018
Asia Argento benægter anklager om overgreb
Asia Argentos karriere som skuespiller tæller en rolle i hendes berømte far Dario Argentos seneste film, Dracula 3D fra 2012, hvor hun som Lucy Kisslinger må tage sig i agt for blodsugende vampyrer. Foto | Luciano Tovoli

Asia Argento benægter anklager om overgreb

Den italienske skuespiller, der har beskyldt Harvey Weinstein for overgreb, nægter at have forgrebet sig på en syttenårig og betalt for hans tavshed.

Af Nicki Bruun

Da New York Times i går bragte en artikel om, at Asia Argento skulle have forgrebet sig på en syttenårig – og dermed mindreårig i USA – havde den italienske skuespiller og instruktør ingen kommentarer.

Det har Argento, der gik frem som en af Harvey Weinsteins ofre, dog i dag, hvor historien har skabt bølger i verdenspressen.

”Jeg benægter og modsætter mig på det kraftigste indholdet af New York Times-artiklen fra 20. august 2018,” siger Asia Argento i en udtalelse, som journalisten Yashar Ali ifølge flere amerikanske medier højst usædvanligt har bragt på Twitter som den første.

”Jeg er dybt chokeret og såret over at have læst nyheder, som er absolut falske,” fortsætter udtalelsen om beskyldninger fremsat af den unge skuespiller Jimmy Bennett. Ifølge Asia Argento har anklagerne ingen hold i virkeligheden.

”Jeg har aldrig haft noget som helst seksuelt forhold til Bennett.”

Udsat for afpresning
Ifølge artiklen i New York Times beskylder i dag 22-årige Jimmy Bennett den tyve år ældre Asia Argento for i 2013 at have inviteret ham på et hotelværelse, hvor hun skal have udført oralsex på og haft samleje med ham.

Efter Argentos anklager mod Harvey Weinstein skal hun have arrangeret at betale et beløb på 2,5 millioner kroner til Bennett. Asia Argento giver dog en anden forklaring på forløbet, som involverer kæresten Anthony Bourdain, der begik selvmord i juni.

Hun skriver i udtalelsen, at Jimmy Bennett kontaktede parret og i noget, der lyder som afpresning, bad om et stort beløb.

”Anthony insisterede på at holde sagen privat, og det ønskede Bennett også,” står der i Argentos udtalelse, hvor det også påstås, at Bennett var i økonomiske vanskeligheder efter en sag mod hans familie.

”Vi besluttede at håndtere Bennetts krav om hjælp med medfølelse og gav ham dem (pengene, red.). Anthony hjalp personligt Bennett økonomisk under den forudsætning, at vores privatliv fik lov at være i fred.”

Jimmy Bennett udtalte sig ikke selv i artiklen fra New York Times, der bygger på indsigt i dokumenter mellem Bennett og Argentos advokater, som avisen har modtaget anonymt. Politiet i USA har meddelt, at man agter at afhøre Bennett om sagen.

Relevante artikler

Nekrolog
08. juni 2018
Kendt tv-kok død

Kendt tv-kok død

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere