Nyhed
15. okt. 2017
Apple satser på serier med Spielberg-værk
Apple vil genoplive Steven Spielbergs 80'er-serie Amazing Stories, der blandt andet havde en ung Kevin Costner på rollelisten i afsnittet The Mission fra 1985. Foto | Amblin Entertainment

Apple satser på serier med Spielberg-værk

Tech-giganten Apple vil selv lave serier, og nu er man tæt på en genoplivning af Steven Spielbergs 80’er-serie Amazing Stories.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

For tiden bevæger tech-giganterne Amazon og Facebook sig ind på serie-markedet som spillere, vi nok skal regne seriøst med på fiktionsfronten i fremtiden.

Nu vil en anden af de helt store, nemlig Apple, også være med.

I sommer meldte iPhone- og iPad-producenten ud, at de ville smide svimlende én milliard dollars – svarende til godt 6,2 milliarder danske kroner – efter egenproduceret serier og originalt indhold.

Nu er der kommet et konkret navn på et af de projekter, som Apple har i støbeskeen. Helt originalt er det dog ikke.

Ifølge flere amerikanske medier vil Apple nemlig lave en ny udgave af Steven Spielbergs gamle 80’er-serie Amazing Stories – på dansk også kendt som Fantastiske fortællinger – der løb fra 1985 til 1987.

Hannibal-skaber står bag
Egentlig viste tv-stationen NBC, der oprindelig viste serien i 1980’erne, allerede interesse for en genoplivning af Amazing Stories i 2015, hvor Hannibal-skaberen Bryan Fuller skulle skrive manuskriptet.

Bryan Fuller er stadig tilknyttet projektet som skabende hovedkraft, men ifølge medierne Deadline og Empire er Apple altså nu meget tæt på en endelig aftale om at overtage serien. Fuller har senest lavet serierne American Gods og Star Trek: Discovery.

Steven Spielberg har umiddelbart ikke direkte forbindelse til det nye projekt, men hans produktionsselskab Amblin TV skal producere serien.

Dem oprindelige Amazing Stories var en såkaldt antologi-serie med inspiration i blandt andet The Twillight Zone og genrer som science fiction, gys og fantasy.

Hvert afsnit af Amazing Stories var en separat historie, og foruden Spielberg stod fremadstormende unge instruktører som Martin Scorsese, Robert Zemeckis og Tobe Hooper (Motorsavsmassakren) bag udvalgte afsnit.

Der er endnu ikke tilknyttet nogen skuespillere til den nye omgang Amazing Stories, ligesom det endnu ikke vides, hvornår serien får premiere.

Trailer: Amazing Stories

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere