Mindeord
06. maj 2025
Animationsproducenten Anders Mastrup er død

A. Film blev stiftet i 1986 af Anders Mastrup og fire andre filmfolk, der havde været med til at lave Valhalla, og tretten år senere producerede de den Oscar-nominerede kortfilm Når livet går sin vej. 

Foto | Det Danske Filminstitut

Animationsproducenten Anders Mastrup er død

Som medstifter af Danmarks førende animationsselskab A. Film – med succeser som Hjælp! Jeg er en fisk, Rejsen til Saturn og Ternet Ninja – har Anders Mastrup sat et markant aftryk på dansk animationshistorie.

Af Karsten Kiilerich og hele holdet fra A. Film

Filmproducent Anders Mastrup døde i søndags efter længere tids sygdom. Han blev 67 år gammel.

Anders Mastrup har hele sit liv været aktiv inden for radio, tv og film. Han var blandt andet ansvarlig for færdiggørelsen af tegnefilmen Valhalla.

I 1986 stiftede han animationsfirmaet A. Film sammen med fire venner fra Valhalla. Han har siden været en højt respekteret producent med fokus på animation og har stået bag produktionen af en lang række film og serier. Hjælp! Jeg er en fisk, Asterix og vikingerne, Jungledyret Hugo, Peddersen og Findus, Terkel i knibe, Rejsen til Saturn, Hokus pokus Alfons Åberg, Hodja fra Pjort, Ternet Ninja og mange andre.

Herudover blev han i 1999 Oscar-nomineret med Stefan Fjeldmark og Karsten Kiilerichs kortfilm Når livet går sin vej.

Anders Mastrup var engageret i arbejdet med at udvikle animationsbranchen, både i Danmark og udlandet, og han havde branchevenner over hele kloden.

Han var anerkendt for sin enorme viden og erfaring, som han generøst gav videre til sine kolleger i branchen. Uden smålig skelen til, om de var konkurrenter.

Dybt seriøs, oprigtig og ærlig i sit faglige og private liv. En fantastisk ven og kollega.

Vores dybfølte kondolence til hans nærmeste familie: Ulla Larney, Mika Mastrup og Adam Larney.

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film