Nyhed
04. sep. 2009
Animationsfilm bliver verdenskulturarv

Animationsfilm bliver verdenskulturarv

Norman McLarens livsværk er blevet optaget i UNESCO’s register over bevaringsværdige dokumenter.
Af Niels Petersen

I 1992 blev UNESCO’s Memory of the World Program oprettet med det formål at udvælge verdens bevaringsværdige dokumenter. Registeret inkluderer både Gutenbergs Bibel og Beethovens 9. Symfoni.

Kun fire filmiske værker har hidtil opnået at blive optaget. Det drejer sig om den første film i spillefilmlængde, The Story of the Kelly Gang, den første lange dokumentarfilm Battle of the Somme, Fritz Langs Metropolis og musicalen Wizard of Oz.

Men den 4. august kunne UNESCO oplyse, at der er blevet tilføjet et femte filmværk til det fine selskab.

Social kommentar
Det drejer sig ikke blot om én film, men om den canadiske animationsinstruktør Norman McLarens samlede filmproduktion. I alt 130 film!

”Norman McLaren viste verden, hvilken magt animation kan have som social kommentar, og han har dermed ydet et bidrag til kunstverdenen, der ikke kan overvurderes,” udtaler Tom Perlmutter fra National Film Board of Canada i en pressemeddelelse.

Antikrigsbudskab
Norman McLaren (1914-1987) er især berømt for hovedværket Neighbours, en kort animationsfilm, som skaffede ham en Oscar i 1953.

I en brilliant kombination af lyd og billede fortæller Neighbours historien om to mænds eskalerende kamp om en lille blomst. En kamp med dødeligt udfald.

”Budskabet i Neighbours er lige så gyldigt i dag, som det var i 1952,” siger Præsidenten for Memory of the World Program, Jean-Pierre Wallot.

Han tilføjer, at Norman McLarens universelle antikrigsbudskab spillede en væsentlig rolle i udvælgelsen.

En stor del af Norman McLarens animationsfilm er allerede blevet gjort tilgængelige på National Film Board of Canadas hjemmeside.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere