Nyhed
16. juli 2016
Amazons krig mod Netflix giver pote
Med produktionen af en serie som Transparent har Amazon bevist, at man kan levere underholdning af høj kvalitet. Foto | Amazon Studios

Amazons krig mod Netflix giver pote

Den amerikanske streamingtjeneste Amazon Prime Video har næsten dobbelt så mange brugere som Netflix i Tyskland.

Af Jens Steinicke Kjær

Detailgiganten Amazon Prime har voldsomt vokseværk.

I foråret 2016 blev deres populære streamingtjeneste Amazon Prime Video så stor, at man i USA og en håndfuld lande i Europa, inklusive Tyskland, isoleret kan købe sig adgang til den.

Nu viser research-firmaet Goldmedia med en større undersøgelse, at 32 procent af 2.058 tyske internetbrugere betaler for Amazon Prime Video, mens sytten procent betaler for Netflix.

Det er et hårdt slag i maven på Netflix, der ellers sidder på tronen af streaming globalt.

På vej til Danmark?
I Europa har Storbritannien og Østrig også adgang til Amazon Prime Video, men disse lande domineres stadig af Netflix-brugere.

Men da prisen på Amazon Prime ligger på omkring 60 kroner om måneden og derfor er billigere end Netflix, der i Danmark koster 89 kroner om måneden, kan det nemt tænkes, at Amazons fremmarch langt fra er ovre.

Hvis Amazon Prime Videos udbredelse fortsætter til resten af Europa, begynder de at ligne en værdig modstander til Netflix-giganten.

Sidste år ansattes Alex Green, tidligere leder af British Telecom, som Amazon Primes europæiske chef, og med ham ved roret satser man stort på at få tjenesten til at bide sig fast i Europa.

Der er ingen umiddelbar udsigt til, at Amazon Prime Video kommer til Danmark, men da prisen på Netflix for nylig er steget, og Amazon selv producerer prisvindende tv-serier som den fremragende Transparent, kunne det sagtens tænkes at friste streaming-glade danskere.

Relevante artikler

Cannes 2016
09. maj 2016
Amazon indtager Cannes

Amazon indtager Cannes

Tv-anmeldelse
28. dec. 2015
Transparent 2

Transparent 2

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død