Nyhed
19. nov. 2010
Amazon går til filmen

Amazon går til filmen

Verdens største netbutik lancerer interaktivt filmværksted i jagten på morgendagens filmskabere.
Af Andreas Ebbesen Jensen

Går du rundt med en lille Lars von Trier eller Steven Spielberg i maven? Så giver internetgiganten Amazon.com dig nu muligheden for at lade din indre instruktør træde frem i spotlyset.

I et forsøg på at digitalisere udviklingen og lanceringen af filmprojekter i Hollywood har Amazon i samarbejde med filmselskabet Warner Brothers for nylig lanceret hjemmesiden Amazon Studios.

Hjemmesiden fungerer som et slags interaktivt filmværksted, hvor folk fra hele verden kan indsende manuskripter, storyboards og kortfilm.

Og helt i tidens ånd kan brugerne på siden frit anmelde, kommentere og redigere det indsendte materiale.  

Aftalen er nemlig den, at Amazon Studios ejer rettighederne til produktionerne helt op til 18 måneder efter publiceringen.

Løbende konkurrencer
Det vil nok skræmme de fleste etablerede manuskriptforfattere og instruktører væk, men omvendt har Amazon Studios muligheden for at skabe en kreativ legeplads for filmentusiaster fra hele verden.

”Det har aldrig været nemmere at lave film, end det er i dag. Alligevel er det sindssygt svært at slå igennem i Hollywood. Det vil vi prøve at lave om på,” siger chefen for Amazon Studios, Roy Price, til Los Angeles Times.

Amazon Studios vil løbende afholde konkurrencer, der i bedste X-factor-stil giver deltagerne muligheden for at få penge på lommen og måske en fod indenfor i Hollywood.

Hollywood-dommerpanel
Brugerne på hjemmesiden stemmer i første omgang på de bedste film og manuskripter, og derefter går de bedste produktioner videre til anden runde.  

Her bliver produktionerne gennemset af et professionelt dommerpanel, og vinderne af henholdsvis bedste film og bedste manuskript bliver honoreret med præmiesummer på flere tusind dollars.

Warner Brothers har førsteret til at se vinderproduktionerne, og ønsker de at lave en af dem om til en Hollywoodfilm, modtager man en check på $200.000 for ulejligheden.
Man skal dog skynde sig. Deadline for den første konkurrence er allerede den 31. januar 2011.

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten