Nyhed
28. maj 2009
Allan Hyde har fået blod på tanden

Allan Hyde har fået blod på tanden

Den unge danske skuespiller, som spiller med i vampyrserien True Blood, håber på flere internationale roller.

Af Line Bitsch Herdel

For blot tre måneder siden gik nittenårige Allan Hyde i 3.g, men da han fik tilbudt en hovedrolle i anden sæson af vampyr-tv-serien True Blood, greb han chancen.

Allen Hyde spiller den tatoverede vampyr Godric, og netop nu er han ved at færdiggøre optagelserne. De har givet ham blod på tanden med hensyn til en international karriere.

”Jeg har lige bestemt mig i dag. Jeg er selvfølgelig stadig interesseret i danske roller, men nu vil jeg også satse internationalt,” siger Allan Hyde til Ekko fra Hollywood.

”De episoder af True Blood, jeg er med i, bliver herovre vist i juli og august. Nu har jeg fået en agent og en dialekt-coach, og så jeg vil være klar til de auditions, der kommer,” siger han.

Amerikansk vampyrfetich
Den anerkendte manuskriptforfatter Alan Ball (Six Feet Under) er hovedmanden bag serien, som allerede har fået kultstatus i Amerika.

”Der er totalt vampyrfetich herovre,” siger Allan Hyde.

”Myten er enormt populær, og True Blood er da heller ingen undtagelse. Vampyrerne fungerer i serien som en allegori over alle mulige undertrykte samfundsgrupper.”

Stor omvæltning
Det har været en stor omvæltning at tage skridtet fra det danske filmmiljø til den store HBO-produktion.

”Når man er skuespiller herovre, skal man vænne sig til at blive behandlet på en anden måde end derhjemme. Hvis jeg står på settet, kommer der gerne ti mennesker over med jakker og det ene og det andet.”

”Okay, jeg skal jo ikke fryse, men så begynder de at råbe, ’hey, kom med Allans stol,’ og så har man bare at sætte sig ned for ikke at fornærme nogen,” siger Allan Hyde.

Relevante artikler

Interview
28. maj 2009
Hyde prøver lykken i USA

Hyde prøver lykken i USA

Nyhed
29. juli 2026
En sommer fyldt med AI

Overblik: En sommer fyldt med AI

Debatten om kunstig intelligens fra kontroversielle filmaftaler til strømslugende datacentre har pulseret over sommeren, og ét spørgsmål splitter giganterne, som sidder på teknologien.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

En sommer fyldt med AI
Nyhed
29. juli 2026

Overblik: En sommer fyldt med AI

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro