Cannes 2024
06. mar. 2024
Ali Abbasis Trump-film i spil til Cannes

Ekspræsidenten er ikke blevet skildret i en stor dramafilm før, men han har ofte været genstand for dokumentarer som Trump – Unprecedented.

Foto | AJH Films

Ali Abbasis Trump-film i spil til Cannes

Den dansk-iranske instruktørs film om ekspræsidentens unge år spås en verdenspremiere på festivalen, hvor han i så fald skal imponere Greta Gerwig.

Af Frederik Hoff

Verdensmesterskaberne i filmkunst – også kendt som Cannes-festivalen – begynder den 14. maj. Og der er allerede godt gang i spekulationerne om, hvilke filmperler der bliver vist i år.

Branchebladet Variety, som plejer at være ganske pålidelige, kan bekræfte en række af de film, som er blevet indsendt til festivalen, og som skønnes at have gode chancer for at blive udvalgt til programmet.

En af dem er The Apprentice af den dansk-iranske instruktør Ali Abbasi. Han vandt festivalens Un Certain Regard-pris med fablen Grænse og var i hovedkonkurrencen med den iranske krimi-thriller Holy Spider.

The Apprentice er hans første amerikanske film og handler om ingen ringere end Donald Trump som ung forretningsmand i 70’erne og 80’erne.

Med al sandsynlighed bliver det ikke noget pænt portræt af den tidligere og måske kommende præsident. Især fordi manden bag manuskriptet, Gabriel Sherman, kendes bedst for en kritisk bog om Fox News-mogulen Roger Ailes.

Filmen skal nok skabe debat op til det amerikanske valg i slutningen af året.

Den amerikanske stjerneskuespiller Sebastian Stan tager titelrollen som Trump, mens Succession-stjernen Jeremy Strong – som bor i København – spiller den kontroversielle advokat og mentor for Trump, Roy Cohn.

Hvis filmen kommer i hovedkonkurrencen, skal den vurderes af blandt andre årets jury-præsident Greta Gerwig, den respekterede indie-instruktør, som sidste år forvandlede sig til Blockbuster-dronning med Barbie.

Comeback til Coppola
Ud over The Apprentice er Variety ganske sikre på, at George Millers action-basker Furiosa: A Mad Max Saga tager turen til det sydfranske.

Dens på alle måder succesfulde forgænger Mad Max: Fury Road havde nemlig også verdenspremiere på festivalen.

Den respekterede italienske instruktør Paolo Sorrentino, som flere gange har været tæt på Guldpalmen med perler som Den store skønhed og Il divo, er også i spil med Parthenope, hvor Gary Oldman spiller hovedrollen.

Desuden spås body horror-mesteren David Cronenberg et besøg med The Shrouds, hvor Vincent Cassel vækker de døde til live. Og Selena Gomez og Zoe Saldana vil sandsynligvis kunne ses i franske Jacques Audiards karteldramaet Emilia Perez.

Mindre sikkert, men ganske muligt er det, at den produktive græker Yorgos Lanthimos, som er Oscar-nomineret for Poor Things, allerede er klar igen. Han er i hvert fald på vej med den mystiske antologifilm Kinds of Kindness, hvor han igen samarbejder med Emma Stone.

Det diskuteres også, om Godfather-instruktøren Francis Ford Coppola får et comeback på festivalen med sin selvproducerede, sci-fi-drama Megalopolis, hvor Adam Driver og Forest Whitaker er på rollelisten.

Amerikaneren vandt Guldpalmen i 1979 for Dommedag nu, mendet er efterhånden længe siden, Coppola for alvor har præsteret som instruktør.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten