Nyhed
11. okt. 2019
Alfonso Cuarón vælger Apple frem for Netflix
Alfonso Cuarón brød igennem i 2001 med det erotiske drama … Og din mor og har etableret sig som en verdens største instruktører med værker som Gravity og Roma. Foto | Julie Cunnah

Alfonso Cuarón vælger Apple frem for Netflix

Den mexicanske instruktør laver eksklusiv aftale med streamingtjenesten Apple TV+ efter at have fået tre Oscar-priser for Netflix-filmen Roma.

Af Frederik Hoff

Der er i øjeblikket krig mellem store streamingtjenester som Netflix og Amazon Prime. Og den 1. november går en ny konkurrent i luften.

Det drejer sig om Apple TV+, som allerede nu melder sig stærkt ind i kampen. Man har indgået en stor kontrakt med mesterinstruktøren Alfonso Cuarón,

Branchebladet Variety skriver, at den 57-årige filmmager har tegnet en flerårig aftale med streamingtjenesten via sit produktionsselskab Esperanto Filmoj.

Han vil altså fremover levere eksklusive tv-projekter til streamingtjenesten.

Kamp om de dygtigste
Ved Oscar-uddelingen i februar vandt Cuarón prisen for bedste instruktion, fotografering og ikke-engelsksprogede film med Roma. Og den fik en fremragende modtagelse både i udlandet og herhjemme, hvor Ekkos anmelder gav den topkarakter.

Roma er produceret i samarbejde med Netflix, og derfor kunne man tro, at streamingtjenesten og filmskaberen skulle have god grund til at fortsætte samarbejdet.

Variety ser instruktørens kontrakt med Apple som et led i streamingkrigen, hvor Apple, Netflix og andre streamingtjenester kæmper om at sikre sig de mest populære og dygtige tv- og filmskabere.

Apple TV+ har allerede inden erhvervelsen af Alfonso Cuaróns kreative ydelser lavet aftaler med blandt andre talkshow-stjernen Oprah Winfrey og The Fast and the Furious-instruktøren Justin Lin.

Det er et modtræk til Netflix, der har tegnet rekordkontrakt med D.B. Weiss og David Benioff, som har skabt den ekstremt succesfulde HBO-serie Game of Thrones.

Ny i tv-branchen
De tv-projekter, der måtte komme som resultat af samarbejdet imellem Apple og Cuarón, bliver noget af det første tv, instruktøren laver.

Han har primært beskæftiget sig med film. Kun dramaserien Believe samt seks afsnit af den mexicanske antologiserie La Hora Marcada har Cuarón været med til at lave.

Ikke desto mindre røbede han for to år siden, at en horror-serie ved navn Ascension med Casey Affleck i hovedrollen skulle være under udvikling, men den er øjensynligt blevet skrinlagt.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
07. dec. 2018
Roma

Roma

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere