Nyhed
04. juni 2019
Ulrich Thomsen skal spille Carl Mørck
55-årige Ulrich Thomsen har spillet store roller både i Danmark og udlandet. Nu skal han prøve kræfter med den knotne vicekriminalkommissær Carl Mørck. Foto | Jasper J. Spanning

Ulrich Thomsen skal spille Carl Mørck

Afdeling Q vender tilbage til oktober næste år, hvor Martin Zandvliet skal instruere Marco Effekten, mens Ulrich Thomsen og Zaki Youssef får hovedrollerne som Carl Mørck og Assad.

Af Nicki Bruun

De fire film i Afdeling Q-serien, hvor Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spiller hovedrollerne som Carl Mørck og Assad var store publikumssucceser.

Derfor bliver der noget at leve op til for Ulrich Thomsen og Zaki Youssef, der overtager rollerne som makkerparret i Marco Effekten, som bliver den første af seks planlagte filmatiseringer over de næste tolv år.

Det skriver Nordisk Film Production, der har overtaget filmserien fra Zentropa, i en pressemeddelelse.

”Med valget af Ulrich Thomsen i rollen som den uortodokse vicekriminalkommissær Carl Mørck og Zaki Youssef som hans assistent Assad, har vi sikret både denne og de kommende film et meget stærkt hovedcast. For med en lang række danske og internationale film og tv-serier bag sig har Ulrich Thomsen markeret sig som international karakterskuespiller,” udtaler producer Mikael Rieks.

Nordisk Film oplyser, at Marco Effekten søger produktionsstøtte hos Det Danske Filminstitut i august med forventet optagelse i januar og biografpremiere i oktober næste år.

Martin Zandvliet, der fik stor succes med krigsdramaet Under sandet, skal instruere filmen, mens manuskriptet skrives af Anders August og Thomas Porsager.

Korruption og grådighed
Nikolaj Lie Kaas meddelte i 2017, at han sagde stop som Carl Mørck efter Journal 64.

Det skete efter, at Jussi Adler-Olsen havde solgt rettighederne til yderligere filmatiseringer til Nordisk Film. Forfatteren har ikke været lige så glad for filmatiseringerne af Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64, som de fleste andre danskere, der er valfartet i biografen for at se filmene.

Han har tidligere fortalt, at han ikke så Nikolaj Lie Kaas som den rigtige Carl Mørck, men nu går Adler-Olsen positivt ind i de kommende film.

Marco Effekten er min femte fortælling om Afdeling Q og mit forsøg på at vise, hvordan korruption og grådighed rammer den vestlige verden, en historie, som er mere relevant nu end nogensinde før,” siger Jussi Adler-Olsen i pressemeddelelsen fra Nordisk Film.

”Jeg glæder mig meget til at se historien omsat til film og indleder mit samarbejde med Nordisk Film og hele teamet med stor åbenhed og nysgerrighed.”

Forfatterens næste bog i serien, Offer 2117, udkommer den 14. juni.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
02. okt. 2018
Journal 64

Journal 64

Biografanmeldelse
02. mar. 2016
Flaskepost fra P

Flaskepost fra P

Biografanmeldelse
28. sep. 2014
Fasandræberne

Fasandræberne

Biografanmeldelse
02. okt. 2013
Kvinden i buret

Kvinden i buret

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten