Sexisme på TV 2
02. feb. 2021
Afdækning af sexisme på TV 2
Politiken har sagt nej til at overtage materialet fra en #MeToo-dokumentar fra TV 2, men avisen vil sammen med et filmselskab selv undersøge anklager om sexchikane og overgreb. Foto | Tomasz Sienicki

Afdækning af sexisme på TV 2

Politiken og produktionsselskabet bag dokumentaren De misbrugte filmbørn vil uden TV 2’s materiale undersøge sagerne om overgreb på tv-kanalen.

Af Nicki Bruun

TV 2 skrottede til stor forargelse blandt de ansatte en #MeToo-dokumentar, da den kom til især at handle om sager på kanalen.

Derfor kunne TV 2 ifølge nyhedschef Jacob Kwon ikke vise dokumentaren. Det ville ikke være troværdigt at undersøge sig selv, lød begrundelsen fra TV 2’s ledelse.

Siden har kanalen prøvet at afsætte materialet. Berlingske har takket nej, og det samme har Politiken, som dog selv kaster sig over sagen om sexisme og magtmisbrug på TV 2 – en sag, der har betydet fratrædelser for profilerne Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo.

Avisen vil sammen med produktionsselskabet Impact TV journalistisk afdække de sager, der i efteråret kom frem i forbindelse med en advokatundersøgelse på TV 2.

Det fortæller Politikens chefredaktør Christian Jensen i en artikel hos avisen.

”Der er talt tilstrækkeligt om alt det, der er gået forud. Nu går vi i gang med arbejdet og researchen, og det er i sagens natur for tidligt at sige, hvor det fører hen,” siger Christian Jensen.

Hyrer journalist fra TV 2
Politiken og Impact TV har tidligere samarbejdet om projektet De misbrugte filmbørn, der både kørte som en artikelserie i avisen og som en dokumentar på TV 2 produceret af filmselskabet.

Ekko dækkede også sagen om overgreb på unge i den danske filmbranche i 1970’erne, hvor vi forud for Politikens serie bragte et eksklusivt interview med den ene af de anklagede instruktører, nemlig Lasse Nielsen.

I den nye sag om overgreb på TV 2 har Impact TV ansat en af de journalister, som var med til at lave dokumentaren for TV 2.

Men Politiken og produktionsselskabet har ikke overtaget noget af materialet, fastslår Christian Jensen, og nu nedsætter avisen og Impact TV en fælles redaktion, som skal undersøge sagerne.

Christian Jensen afviser i Politikens artikel kategorisk at fortælle, om det nye projekt vil gøre brug af de kilder, der fortalte om deres oplevelser til journalisterne bag TV 2’s dokumentar.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten