Ægteskab med trettenårig serveret som en joke

Jerry Lee Lewis: Trouble in Mind er titlen på dokumentaren om musikeren, der med hits i 1950’erne som Whole Lotta Shakin’ Goin’ On og Great Balls of Fire skabte rock’n’roll.

”Trouble in Mind” betyder noget i retning af ”ude på ballade”, men titlen kan også give associationer til ”et vanskeligt sind” og dermed skabe forventninger om en dybdeborende dokumentarfilm, der kommer ind bag facaden.

Det sidste er Ethan Coens første film uden broren Joel (Fargo, No Country for Old Men) dog på ingen måde. Tværtimod træder filmen frem som rendyrket hyldest til en forrygende musiker.

Filmen består udelukkende af arkivmateriale, især tv- og koncertoptagelser med Jerry Lee Lewis, men også klip fra interviews i talkshows og lignende.

Man kan ikke beskylde Jerry Lee Lewis for at være intellektuel eller have opfundet den dybe tallerken. Han svarer i korte sætninger og mumler på sine ældre dage. Han er en bonderøv, som han selv udtrykker det.

Naturlig energi
Jerry Lee Lewis’ kunst er musikken og den lidenskabelige sceneoptræden, som udspringer af en naturlig energi og en intuitiv sans for showmanship.

Lad os være rundhåndede og vise et utal af eksempler (flere numre i næsten fuld længde), så publikum slår bevidstheden fra og simpelthen bliver høje på Lewis, synes Ethan Coen have tænkt.

Og det virker.

Selv hvis man som undertegnede ikke er fan af musikerens hoved-under-armen-rock, bliver man revet med, når han sparker pianobordet væk under sig og stående hamrer hænderne manisk ned på tangenter, mens hans svinger sin lange pandetot op og ned.

Det er næsten 70 år senere stadig vildt. Og voldsomt hypnotiserende.

Jerry Lee Lewis’ plads i musikhistorien er indiskutabel, og han er fortjent blevet hyldet af ikke mindst John Lennon. Men det er problematisk at lave et portræt af ham uden for alvor at komme ind på skyggesiden.

Kostbar skandale
I en alder af 22 giftede han sig med sin halvkusine, der blot var tretten år gammel.

Selv dengang vakte det skandale, som førte til, at Lewis gik fra at tjene 10.000 dollars om dagen til 200 dollars.

Han blev lagt på is i flere lande, men stod fast, arbejdede blot endnu hårdere og gjorde nogle år senere comeback som countrysanger og crooner.

Han har aldrig fortrudt sin barnebrud eller på nogen måde haft moralske skrupler. Han er med smil på læben en synder, der elskede at synde.

”Jeg havde så mange kusiner, at jeg var nødt til at gifte mig med én af dem,” siger han muntert i et tv-show og får værterne til at grine højt.

Er det tanken, at vi skal grine med?

En god dreng
I den effektive sammensætning af arkivmaterialet berører instruktøren og hans klipper også Jerry Lee Lewis’ narkotika- og alkoholmisbrug, syv forliste ægteskaber og en ulykke, hvor han affyrede et pistolskud og ramte sin bassist i brystet.

Men det bliver alt sammen behandlet en passant, som var der tale om et underholdende kuriosum, et krydderi, der blot gør anretningen endnu mere lækker.

”Jeg er virkelig en god dreng,” siger Jerry Lee Lewis med et glimt i øjet i en lidt ældre optagelse, der fremstår som en slags konklusion på filmen.

Ethan Coen ved naturligvis godt, at det ikke er sandt. Men han er for doven til at undersøge, hvilket menneske Jerry Lee Lewis, der i dag er 86 år, i virkeligheden er.

Eller rettere: Han har slet ikke lyst til at grave dybere, men har kun til formål at hylde myten. For vi skal jo ikke forvente et pænt borgerligt liv af en ægte kunstner, vel?

Slag i bolledejen
Jerry Lee Lewis: Trouble in Mind bagatelliserer musikerens ugerninger uden for scenen.

Og den cementerer dermed forestillingen om det store, mandlige kunstnergeni, som vi i lutter taknemmelighed skal give frit slag i bolledejen.

Efter i 73 minutter at være blevet revet med sidder man tilbage med en dårlig smag i munden.

Filmen går også for godt i spænd med Cannes, der i årevis lukkede øjnene for voldtægtsproducenten Harvey Weinstein, der brugte festivalen som sine jagtmarker.