Nyhed
08. jan. 2016
Aaron Sorkin debuterer som instruktør
Instruktør Danny Boyle (tv.) og manusforfatter Aaron Sorkin, der her ses under optagelserne af Steve Jobs, har hidtil fordelt rollerne imellem sig. Men nu bliver de snart instruktørkolleger. Foto | Francois Duhamel

Aaron Sorkin debuterer som instruktør

Den berømte manuskriptforfatter, der har skrevet Steve Jobs, kaster sig over instruktør-gerningen med et pokerdrama.

Af Lasse Cordsen

Aaron Sorkin er en af tidens hotteste manuskriptforfattere med tv-serien West Wing, dramaet The Social Network og årets Oscar-kandidat Steve Jobs.

Nu giver succesen ham mod til at prøve kræfter med at instruere.

Sorkin skulle som vanligt kun have skrevet manuskriptet til pokerdramaet Molly’s Game, men ifølge The Hollywood Reporter skal han også instruere filmen.

Molly’s Game tager udgangspunkt i den fallerede skiløber Molly Bloom, der efter knuste OL-drømme tog til Los Angeles for at servere drinks, men endte med at organisere high stakes-poker turneringer for Hollywoods elite.

Lyssky poker-turneringer
Som Hollywoods pokerprinsesse mængede Bloom sig med kendte skuespillere som Leonardo DiCaprio, Tobey Maguire og Ben Affleck, indtil de lyssky poker-turneringer blev opdaget, og Bloom blev arresteret af FBI.

Filmen er baseret på Blooms memoir, der har den grundige titel: Molly’s Game: From Hollywood’s Elite to Wall Street’s Billionaire Boy’s Club, My High-Stakes Adventure in the World of Underground Poker.

Som titlen afslører, er det en bog, der er rig på eksklusive anekdoter fra de farverige bakker. Mon ikke Sorkin kan skrive – og nu instruere – nogle skarpe dialogscener ud fra et sådant materiale? 

Sorkin er kendt for sin karismatiske skrivestil, hvor hurtige dialoger og intellektuelle formuleringer går op i en højere enhed.

Der findes endnu ikke premieredato for Molly’s Game.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten