Artikler

Man kan sagtens servere smertefulde historier for børn, mener Jannik Hastrup, der er en af dansk tegnefilms betydeligste skikkelser og aktuel med det barske og poetiske eskimodrama, Drengen der ville gøre det umulige. Filmen fik hædrende omtale på årets Børnefilmfestival i Berlin.

Film handler sjældent om mennesker, der går i terapi. Men mange film ligner i deres struktur et vellykket terapiforløb – og derfor fascinerer de os, skriver dramaturgen Trine Breum og giver animationsfilmen Shrek som eksempel.

Alt drama er entré og sortie. Nogen kommer ind. Nogen mødes. Nogen går igen. Manuskriptforfatteren, afdelingsleder for Manuskript og Dramaturgi på Den Danske Filmskole, Mogens Rukov, skriver et brev om nogle af de døre, der har inspireret ham.

Hvorfor kan man altid finde parkeringsplads midt i New York? Hvorfor kan Eiffeltårnet ses fra hvilket som helst vindue i Paris? Og hvorfor bryder biler, der smadres, næsten altid i brand? Lektor Peter Schepelern går i clinch med filmklicheerne.

S-tog – en serie om unge på sporet af fremtiden! Sådan lyder præsentationen af en ny dansk dokumentarfilmserie og biograffilm, der tegner et portræt af en generation, for hvem det multikulturelle samfund er en kendsgerning.

Vertigo er mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks bedste film. En film, der både er betagende, foruroligende og utroligt stramt fortalt. Det er også et forbilledligt eksempel på en vertikal filmfortælling, som i form og indhold opererer på den vertikale akse.

At skildre sig selv og sin familie i en dokmentarfilm kræver nærvær, men også distance, mener Det Danske Filminstituts konsulent for kort- og dokumentarfilm, Jakob Høgel. Her vurderer han tre film, Thomas Heurlins Mødet med min datter, Linda Västriks Far og jeg og Phie Ambo og Sami Saifs Family.

Regner Grasten laver familiefilm for alle mellem 3 og 93 år. Han slår på stortromme for gammeldags familieværdier og er snart aktuel med Bjarne Reuter-filmatiseringen Bertram & Co., som han mener vil dreje familiefilmen i en ny, udfordrende retning.

Det første Big Brother-show i Danmark blev en stor mediebegivenhed, særligt da tre deltagere i protest forlod det videoovervågede hus. Big Brother er en miniaturemodel af et samfund, hvor medier er allestedsnærværende, skriver lektor Anne Jerslev i sin analyse.

Hvordan har tv-krimien udviklet sig, og hvad karakteriserer den danske tradition — fra En by i provinsen til Rejseholdet?

Morten Køhlert mener, at forældre er berøringsangste i forhold til deres børns følelsesliv. ”Vi må ikke tage stærke filmoplevelser fra børn og spise dem af med letfordøjelig underholdning,” siger instruktøren bag Cecil Bødker-filmatiseringen Ulvepigen Tinke – en dramatisk historie om en forældreløs pige i Danmark anno 1850.

Regnvejr og ingen penge var den prosaiske titel på Danmarks første tv-serie. Matador blev nationalklenodiet, mens Bryggeren tog prisen som Danmarks dyreste. Hvad var der før, siden og midt imellem? Et rids over den danske tv-fiktions historie.

Medierne viser billeder af en mand, der skyder sig i hovedet, men de er ikke interesserede i at fortælle, hvem manden var, eller hvorfor han gjorde det. Sami Saif fortæller om baggrunden for sin dokumentarfilm om Ricardo Lopez, der i 1996 sendte en bombe til Björk og bagefter filmede sit eget selvmord med et videokamera.

Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.

Sange fra anden sal er en af de særeste og mest fascinerende film i mange år. Dens instruktør Roy Andersson fortæller om det moderne samfunds absurditeter. Om hvorfor Dogmefilm og forbrugskultur hører sammen. Og glæden ved at synke ind i et maleri.

Hvad ville der ske, hvis Jesus vendte tilbage til jorden? Det er den geniale idé i Anders Thomas Jensens Ernst og lyset. Eleverne konfronteres med filmen, dernæst med evangeliernes Jesus. Til sidst skriver de drejebogen til fortsættelsen af filmen.