Artikler Tagget med: berlinale

Veteraner som Claire Denis, François Ozon og Ulrich Seidl dyster om Guldbjørnen. Dansk islæt og skæve navne i sidekonkurrencerne, hvor gysermesteren Dario Argento forsøger at gøre comeback.

”Lone Scherfig lykkes med intet mindre end at redefinere en genre,” skriver folkene bag Berlinalen, hvor både en dansk serie og en britisk serie med dansk stortalent får verdenspremiere.

Sproglige barrierer overvindes i Vadim Perelmans kz-drama Persiske lektioner, men selv bliver han irriteret over en navnefejl i interviewet. Det stopper dog ikke vores udsendte.

”Folk stejler over en lille pornofilm, det er latterligt,” siger rumænske Radu Jude, da vi taler med ham en time, før han vinder Guldbjørnen på Berlinalen.

Et iransk dødsstrafdrama og en japansk antologifilm imponerer på Berlinalen, mens et fransk landbetjentdrama skuffer, og en russisk kultfilm liver op i lødigheden.

Filmfestivaler er overlæsset af konsensuskulturens pæne film med gode intentioner. Hatten af for en rumænsk filmkunstner, der deler vandene ved at have noget på hjerte.

En halveret Berlinale lægger blødt ud med en rørende, libanesisk mor-datter-fortælling og to floskelfilm, der har forvildet sig ind i hovedkonkurrencen.

”Med ændringen kan vi både beskytte gæsternes helbred og støtte genopstarten af filmbranchen,” siger festivalleder, der deler op i et digitalt branchemarked og en senere publikumsfest.

Efter ti år med internationale film vil Lone Scherfig, der har premiere på The Kindness of Strangers, vende næsen hjemad og prøve kræfter med dansk tv-serie.

”Vi har brug for stemmer som Mohammad Rasoulof, der forsvarer menneskerettigheder, frihed og værdighed,” siger Wim Wenders om den iranske Berlin-vinder, som skal fængsles i hjemlandet.

Instruktør Mohammad Rasoulof bliver ifølge sin advokat hidkaldt af det iranske styre, der betragter hans Guldbjørnevinder i Berlinalen som propaganda imod systemet.

There Is No Evil – om livet i en totalitær stat – modtager overraskende hovedprisen ved den 70. Berlinale foran den amerikanske favorit Never Rarely Sometimes Always.

Javier Bardem går tonløst linen ud som dement far i Sally Potter-drama, mens det russiske vanvidsprojekt Dau serverer en ubehagelig version af en totalitær stat.

Never Rarely Sometimes Always lægger sig i spidsen af hovedkonkurrencen med det ene ubehagelige øjeblik efter det andet på sjettedagen, hvor film af afdøde Jóhann Jóhannsson modtog bragende bifald.

”Jeg har grædt mange gange i processen,” siger fotografen Sturla Brandth Grøvlen, der har færdiggjort afdøde Jóhann Jóhannsons spillefilm, som netop er blevet vist på Berlinalen.

Ekko Shortlist-vinderen Tone Ottilie er på Berlinalen med kortfilmen Babylebbe, hvor instruktøren suger publikum ind i queer-miljøet og den smertefulde kærlighed.