Artikler

Boksning er blodrus og blå mærker. Men samtidig kalder de på vores civiliserede væmmelse. I anledning af James Tobacks dokumentar Tyson giver Kristoffer Hegnsvad et indblik i den voldelige genres fascinationskraft i ringen og på filmlærredet.

Den klassiske ungdomsfilm har det svært. I dag er det genrefilmen, der dominerer filmudbuddet til de unge, men mange genrefilm er i virkeligheden ”forklædte” ungdomsfilm.

Lone Scherfigs nye film er en aktuel anledning til at huske på, at der også kan laves stor kunst, som spreder glæde og får det bedste frem i os. Det er en lille livsklog komedie, som vokser sig stor, fordi den stråler af ægthed og menneskelighed.

Dennis Hopper er døende. Med ham mister vi ikke blot én af de største skuespillere, men også et ikon, der bærer Vestens nyere historie i sig – fra 50’ernes opblomstring over 70’ernes syndefald til i dag, hvor storheden står for fald.

Filosoffen Slavoj Žižek ser filmen som den mest perverterede kunstart. I dokumentaren The Pervert’s Guide to Cinema, udgivet med Ekko #44, viser han, hvordan film udtrykker vores inderste fantasier.

Ideologien lever i bedste velgående i vores post-ideologiske verden, mener filosoffen Slavoj Žižek. I dette spritnye essay, der er udviklet i samarbejde med Ekko, går han i clinch med Amerikas ideologiske frontlinje: Hollywood.

På film inkarnerede han den frådende gangster, men i virkeligheden var han mere til sang og dans. Vi tegner et portræt af skuespillerlegenden James Cagney (1899-1986), som har været forbillede for Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn.

Ti år efter Nimbus Film indtog verden med Festen og Mifunes sidste sang, stod de over for kæmpegæld og massiv fyringsrunde. Historien om Nimbus er historien om klassens duks, der svigtede sine værdier og nu vil genoplive dem ved at være filmbranchens frække dreng.

Med Det hvide bånd har Michael Haneke skabt en syndefalds-fortælling af episke dimensioner. Om vold, fanatisme, misundelse – og børn, der ikke er så uskyldige, som vi helst vil tro.

Takeshi Kitano konkurrerer om Guldpalmen på Cannes-festivalen i maj. En af japanerens største danske fans, forfatteren Knud Romer, har genset mesterværket Hana-bi. Her er hans hyldest til Kitano og zen-buddhistisk ultravold.

X Factor, Paradise Hotel, Paris Hilton, Sidney Lee. Sociologen Henrik Dahl må nødtvunget erkende, at han tog fejl: Populær- og massekulturen bedøver folket med falske værdier!

Thailandske Apichatpong Weerasethakul overraskede alle, da han vandt hovedprisen på årets filmfestival i Cannes med sin fortælling om sjælevandring og den aldrende Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv. Instruktøren laver film, der fremmaner hjemlandets glemte spøgelser, og som overskrider al logik. Og så vil han helst kaldes Joe.

Hvis Flemming Rose og Kurt Westergaard har ret til deres karikaturtegninger, hvorfor har Lars von Trier så ikke ret til sine karikaturudtalelser? Frygten for at blive stemplet som antisemit er blevet en barriere for en sund debat, mener kronikøren, der kræver lighed for satireloven.

Svulmende overarme, våben på størrelse med badekar og hurtige oneliners. Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone og Bruce Willis var 80’ernes største actionstjerner. Nu mødes de igen i The Expendables. Men hvordan blev de ikoner for en hel æra? Og hvem er mændene under musklerne?

Superhelten har afløst actionhelten som filmmediets foretrukne genrefigur. Det er en afspejling af 11. septembers indflydelse på den amerikanske tankegang.

Kongen af DR2 hedder Arne Notkin. I 2010 drev han Torben Steno ud i personlig, økonomisk og kunstnerisk fallit. I maj 2011 forlod profilerne Mikael Bertelsen og Mads Brügger stationen. Kritikerne både i og uden for DR mener, han har svært ved at adskille privatpersonen og kanalchefen Arne Notkin. Hvordan blev manden, de kaldte frygtløs, pludselig en bastant stopklods for den frækhed, der engang definerede DR2?