Artikler

Et skævt smil, sexede skægstubbe og en særegen blød stemme. Mickey Rourke trådte i 80’erne ind på scenen med et naturtalent for outsiderroller. En rebelsk, selvdestruktiv natur kastede Rourke ud i mørket. Nu er han tilbage i The Wrestler - som fighter, talentfuld freak, den smukke taber.

Hollywood har igennem et århundrede hyldet de voldspsykopater, som de fleste gangstere nu engang er. Michael Manns Public Enemies er seneste skud på stammen i den lange række af amerikanske gangsterfilm, der tog sin begyndelse i starten af 1930’erne, og som meget hurtig blev til en mytisk fortælling om amerikansk storhed og fald.

”Når du lander derhjemme i morgen, vil du føle dig brugt,” siger produceren af Valhalla Rising. Han får ret. For det er svært at sige fra på sådan en eksklusiv pressetur, hvor man får dyre middage, god øl og fint hotel. Vi tog helt til Skotland for – sammen med andre særligt indbudte medier – at lade os smøre af filmindustrien.

Kan man opstille etiske spilleregler for dokumentarister? Jørgen Ramskov, tidligere tv-direktør, gør et forsøg med udgangspunkt i filmen Mig og Naser, som TV 2 i sidste øjeblik klippede om.

Boksning er blodrus og blå mærker. Men samtidig kalder de på vores civiliserede væmmelse. I anledning af James Tobacks dokumentar Tyson giver Kristoffer Hegnsvad et indblik i den voldelige genres fascinationskraft i ringen og på filmlærredet.

Da filminstruktøren Jørgen Leth mødte Dennis Hopper under optagelserne til Nye scener fra Amerika, fik han et helt andet indtryk af manden.

Ideologien lever i bedste velgående i vores post-ideologiske verden, mener filosoffen Slavoj Žižek. I dette spritnye essay, der er udviklet i samarbejde med Ekko, går han i clinch med Amerikas ideologiske frontlinje: Hollywood.

Ti år efter Nimbus Film indtog verden med Festen og Mifunes sidste sang, stod de over for kæmpegæld og massiv fyringsrunde. Historien om Nimbus er historien om klassens duks, der svigtede sine værdier og nu vil genoplive dem ved at være filmbranchens frække dreng.

Takeshi Kitano konkurrerer om Guldpalmen på Cannes-festivalen i maj. En af japanerens største danske fans, forfatteren Knud Romer, har genset mesterværket Hana-bi. Her er hans hyldest til Kitano og zen-buddhistisk ultravold.

X Factor, Paradise Hotel, Paris Hilton, Sidney Lee. Sociologen Henrik Dahl må nødtvunget erkende, at han tog fejl: Populær- og massekulturen bedøver folket med falske værdier!

Thailandske Apichatpong Weerasethakul overraskede alle, da han vandt hovedprisen på årets filmfestival i Cannes med sin fortælling om sjælevandring og den aldrende Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv. Instruktøren laver film, der fremmaner hjemlandets glemte spøgelser, og som overskrider al logik. Og så vil han helst kaldes Joe.

Instruktører taler sjældent om deres inspirationskilder. Men internt i branchen eksisterer et obskurt fænomen – moodfilm – hvor alle kort lægges på bordet, når den geniale idé skal sælges.

Superhelten har afløst actionhelten som filmmediets foretrukne genrefigur. Det er en afspejling af 11. septembers indflydelse på den amerikanske tankegang.

Kongen af DR2 hedder Arne Notkin. I 2010 drev han Torben Steno ud i personlig, økonomisk og kunstnerisk fallit. I maj 2011 forlod profilerne Mikael Bertelsen og Mads Brügger stationen. Kritikerne både i og uden for DR mener, han har svært ved at adskille privatpersonen og kanalchefen Arne Notkin. Hvordan blev manden, de kaldte frygtløs, pludselig en bastant stopklods for den frækhed, der engang definerede DR2?

Hvem bliver årets Oscar-triumfator? The Social Network eller Kongens store tale? Forudsigelserne florerer på ambitiøse blogs dedikeret til at kortlægge spillet om prisen. Det er ikke gætværk – hævder bloggerne – men et spørgsmål om at læse skriften på væggen.

Tony Scott startede som artfilm-instruktør, før han blev en af de helt store action-konger. I går begik manden bag Top Gun selvmord, 68 år gammel.