Artikler

Jesper W. Nielsens trilogi Buldermanden, Lykkefanten og Ogginoggen har klassikerpotentiale. Trilogien beskriver overgangen fra barndom til puberteten og er så filmisk udfordrende, at der er stof til mange timers undervisning.

Både bogen og filmen Lad isbjørnene danse fortæller historien om det 12-årige skilsmissebarn Lasse. Hvis sammenligningen skal være frugtbar, er det udtrykssiden, man skal fokusere på: Hvorfor følger det ene billede det andet? Hvorfor følger den ene sætning den anden?

H.C. Andersens eventyr og Mihail Badicas dukkefilm fortæller den samme historie, men på to vidt forskellige måder. Badicas Klods Hans, der bruger løs af filmmediets virkemidler, er velegnet til de yngste klassetrin med fokus på temaet Fra bog til film.

En films begyndelse – indledningssekvensen –er oplagt til filmanalyse. Klip for klip vil man nemlig opdage, at den ofte indeholder filmens betydninger og formsprog i miniudgave. Den psykologiske gyserfilm, Rødt chok, er et klassisk og virtuost eksempel.

Det er svært at forestille sig en vigtigere dokumentarfilm end Alain Resnais’ Nat og tåge fra 1959. Den handler om nazitidens koncentrations- og udryddelseslejre og regnes af mange for den definitive film om Holocaust.

Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.

Peter Seebergs novelle 7-1 og Frans Bauhauses filmatisering stiller store krav til elevernes fortolkningskompetencer. Det fundamentale spørgsmål til de to tekster er: Hvordan kan vi få indsigt i andre menneskers virkelighed?

Den 11-årige Harrys oplevelser på Hogwarts skole for troldmandsskab er kommet på film. Filmatiseringen af den første bog i J.K. Rowlings serie er velegnet til undervisning i fagene dansk og engelsk, ligesom den er oplagt i et temaforløb om eventyr.

En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.

Fritz Langs thriller fra 1931 er et mesterligt eksempel på klassisk fortællekunst, der rummer mange muligheder i undervisningen. Denne artikel tager udgangspunkt i de filmiske virkemidler i filmens introsekvens.

Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?