Artikler

Både bogen og filmen Lad isbjørnene danse fortæller historien om det 12-årige skilsmissebarn Lasse. Hvis sammenligningen skal være frugtbar, er det udtrykssiden, man skal fokusere på: Hvorfor følger det ene billede det andet? Hvorfor følger den ene sætning den anden?

H.C. Andersens eventyr og Mihail Badicas dukkefilm fortæller den samme historie, men på to vidt forskellige måder. Badicas Klods Hans, der bruger løs af filmmediets virkemidler, er velegnet til de yngste klassetrin med fokus på temaet Fra bog til film.

En films begyndelse – indledningssekvensen –er oplagt til filmanalyse. Klip for klip vil man nemlig opdage, at den ofte indeholder filmens betydninger og formsprog i miniudgave. Den psykologiske gyserfilm, Rødt chok, er et klassisk og virtuost eksempel.

Det er svært at forestille sig en vigtigere dokumentarfilm end Alain Resnais’ Nat og tåge fra 1959. Den handler om nazitidens koncentrations- og udryddelseslejre og regnes af mange for den definitive film om Holocaust.

Den danske instruktør Henning Carlsen har med sin Sult-film fra 1966 lavet Hamsun-filmen over dem alle, en legendarisk filmatisering af en banebrydende roman. Den norske professor Lars Thomas Braaten viser i sin næranalyse, hvordan romanen kongenialt er overført til film.

Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.

Fritz Langs thriller fra 1931 er et mesterligt eksempel på klassisk fortællekunst, der rummer mange muligheder i undervisningen. Denne artikel tager udgangspunkt i de filmiske virkemidler i filmens introsekvens.

En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.

Den 11-årige Harrys oplevelser på Hogwarts skole for troldmandsskab er kommet på film. Filmatiseringen af den første bog i J.K. Rowlings serie er velegnet til undervisning i fagene dansk og engelsk, ligesom den er oplagt i et temaforløb om eventyr.

Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?

Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960 er et lysende eksempel på, at bogen ikke altid er bedst.

Filmatiseringer er normalt ikke manuskriptforfatteren Bo hr. Hansens kop te. Men en dag fik han et kald. Her fortæller han om arbejdet med at omsætte Bjarne Reuters roman En som Hodder til film.

Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.