80 år frem med Max Kestner

Træer og blomster springer ud, saftigt grønne parker fyldes til bristepunktet af soltilbedere og gaderne befolkes af letpåklædte, opstemte mennesker. Hovedstaden ligner endelig sine idylliske portrætter i turisternes glittede rejsekataloger.

Det er et ganske andet København, der vil møde os i Max Kestners kommende science fiction-thriller Fang Rung, der delvist udspiller sig i år 2095.

Her er idyllen udskiftet med dunkel dystopi, og desperationen over manglen på ferskvand og den voksende vandstand ligger som et tonstungt åg over indbyggerne.

Carsten Bjørnlund spiller efterretningschefen med det gådefulde navn Fang Rung. Han undergår en molekylær deling og sender sin ene halvdel tilbage til år 2015 for at stoppe ferskvandskatastrofen.

”Det er et eventyr, der handler om, at hvis du gerne vil påvirke eller ændre fremtiden, så er der kun ét rigtigt tidspunkt at gøre det på. Og det er nu,” fortæller Max Kestner, da vi møder ham en søndag midt i optagelsesræset, der indledtes i begyndelsen af maj måned.

Et eksotisk navn
”Filmen er ikke et bud på, hvordan jeg personligt tror, København vil se ud om præcis 80 år. Men hvis man har børn, er det da et skrækscenarie, at fremtidens verden ikke længere er et attraktivt sted at leve i. Og det behøver ikke være om 80 år. Det kan være om 20-30 år. Mennesker kan finde på alt muligt, og verden er uforudsigelig.”

Manuskriptet til Fang Rung har Max Kestner skrevet i samarbejde med sin kone, manuskriptforfatteren Dunja Gry Jensen, og filmen, der har været undervejs i hele seks år, forventes at få premiere til efteråret 2016.

Det usædvanlige navn, der endnu blot er filmens arbejdstitel, virker særligt eksotisk, når dets indehaver er lyshårede, blåøjede og udpræget nordiske Carsten Bjørnlund.

”I de tidlige manuskriptversioner var fremtidsuniverset langt mere asiatisk. Vi havde arbejdet ud fra den ret almindelige antagelse om, at kineserne vinder frem, og deres kultur kommer til at præge verden. Så syntes vi lige pludselig, at det var for stor en kliché og tog det ud. Men nogle af navnene blev hængende,” forklarer Max Kestner.

”Så det er egentlig en fejl, men en fejl, jeg holder af. Filmen giver ingen logisk forklaring på de eksotiske navne, men det er jo det fede ved science-fiction: Man kan stort set gøre lige, hvad man vil.”

Stor udfordring
Ved blot at skimme handlingsbeskrivelsen af Fang Rung vil man hurtigt blive klar over projektets størrelse og ambitionsniveau. Max Kestner, der er kendt for prisbelønnede dokumentarfilm som Rejsen på ophavet, Nede på jorden og Drømme i København, debuterer i fiktionens ukendte og udfordrende farvand.

”Jeg tænkte, at hvis jeg skulle lave fiktion, skulle det være for at lave noget, jeg ikke ville kunne gøre bedre i dokumentarisk form. Når jeg ser film, kan jeg godt lide at se noget, jeg ikke ville kunne se, hvis jeg kiggede ud af vinduet,” siger Max Kestner.

”Jeg havde eksempelvis ikke lyst til at lave et hverdagsdrama, og så var der jo genrer som western, horror og science-fiction at vælge mellem. Jeg valgte science fiction, og det skulle jeg nok aldrig have gjort. Det var en kæmpe fejl,” griner Max Kestner og skynder sig at tilføje, at projektet alligevel er lykkedes godt indtil videre.

”Men der ligger jo en ufattelig mængde praktik og økonomi i genren, som der måske ikke ligger i en gyser, hvor du bare kan gå ned i en kælder eller et andet mørkt sted. Det er meget, meget dyrt at skabe en verden, der ikke findes.”

Gennem tidsmaskinen
Efter optagelserne venter et omfattende efterarbejde, hvor billederne af København anno 2015 skal en tur gennem tidsmaskinen, så intervallet på 80 år skaber mærkbar kontrast. Ifølge Kestner skal publikum dog ikke forvente et computer-forvrænget og uigenkendeligt sci-fi-univers.

”Der kommer ikke til at være noget med flyvende biler og den slags, så der er vel en europæisk åre, som skinner igennem ved den realisme, vi har valgt. Hvis der ikke er grund til at ændre på virkeligheden, bliver den heller ikke ændret. Vi beholder en ternet skjorte på, hvis det ikke strider mod handlingen.”

”Vi fjernede en scene, hvori der foretages et telefonopkald mellem tidsplanerne, fordi jeg i så fald skulle opfinde en fremtidstelefon. Den slags gadgets er helt udeladt,” fastslår Max Kestner, der er lykkelig for det velfungerende samarbejde med Nordisk Film Shortcut, der står for efterarbejdet.

”Jeg har slet ikke forstand på den slags. Jeg har jo i virkeligheden ikke forstand på noget af det, jeg har givet mig i kast med til det her projekt.”

Tungt fiktionsmaskineri
Den garvede dokumentarist lægger ikke skjul på, at arbejdet med spillefilmdebuten har vist sig at være markant anderledes end forventet.

”Det er så grundlæggende anderledes, fordi succeskriteriet handler om at lykkes med noget, du har tænkt inden du går ud og filmer, i stedet for at gå ud og se, hvad der sker og så lykkes med noget du tænker bagefter. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for man vil lige så gerne have en smule improvisation i fiktion, som man vil have en grad af kontrol i dokumentarfilm.”

Selvom Kestner er kendt for sin hyppige brug af iscenesættelser, oplever han den rendyrkede fiktionsfilm som en ganske anden race.

”Det kom virkelig bag på mig, hvor tungt et gear fiktionsmaskineriet kører i. Hvor mange mennesker, der skal stå et bestemt sted på det rigtige tidspunkt med den rigtige rekvisit i hånden. Intet sker af sig selv, og alt er i billedet, fordi nogen har besluttet, at det skal være der. Forståelsen af, hvad dét betyder, har jeg først fået undervejs,” fortæller han og tilføjer, at han trives med udfordringerne.

”Det er jo derfor, jeg laver denne her film. Jeg vil altid gerne lave noget nyt, men det bliver jo sværere og sværere, hvis ikke man prøver at skubbe sig selv et helt andet sted hen.”

”For mig er det ikke enten-eller, og det er jo meget nærliggende for mig at ville prøve at lave en fiktionsfilm. Hvis du som kunstmaler primært bruger oliefarver, vil du med stor sandsynlighed også have lyst til at forsøge dig med akvareller.”

I hælene på virkeligheden
Det omfattende science fiction-projekt har dog ikke fået Max Kestner til at vende virkeligheden ryggen i de seks år, det har optaget ham. Samtidig med Fang Rung arbejder han på en dokumentarisk historie fra Refshaleøens Center for bemandet rumfart, der sandsynligvis vil resultere i to film, hvoraf den ene er færdig til efteråret.

Også her har Kestner søgt nye græsgange.

”Det er en helt anden arbejdsmetode, end jeg er vant til. Det er ren reportage på den gammeldags måde, hvor jeg er i virkelighedens lomme og bare halser efter den,” fortæller han og afslører hurtigt sin foretrukne stil.

”Karaktererne og deres projekt er så fantastisk, at jeg brændte varm på det. Men lige denne her form for dokumentar kommer jeg ikke til at lave igen. Det er sgu for hårdt. Jeg vil hellere have kontrollen og så mase noget virkelighed igennem min historie i stedet for at rende i hælene på virkeligheden.”

Fang Rung forventes at få premiere i efteråret 2016.