Youth

Det er ikke kun i Sydeuropa, at krisen kradser. Også middelklassen i middelhavslandet Israel er kommet under økonomisk pres de seneste par år, og det synes at være udgangspunktet for Tom Shovals debutfilm Youth, der dyster om New Talent Grand Pix på årets Cph Pix.

I Youth tager to brødre sagen i egen hånd, da familien på grund af ubetalte regninger står til at miste deres lejlighed i en forstad til Tel Aviv. Far er arbejdsløs og deprimeret, og mor kæmper for at få det hele til at hænge sammen.

Storebror Yaki begynder den obligatoriske værnepligt i den israelske hær og har derfor sin M16-riffel med hjem på weekend. En weekend, som brødrene har lagt skumle planer for. De vil kidnappe en rigmandsdatter, gemme hende i deres kælders rodede beskyttelsesrum og kræve en løsesum, som pigens familie straks skal betale for at få deres datter igen.

Da planen rent faktisk lykkes, og pigen ligger bastet og bundet på madrassen i kælderen, tager hendes familie imidlertid ikke telefonen. Snart går det op for brødrene, at det er sabbat. Pigens familie er stærkt ortodoks og bruger derfor ikke elektricitet på helligdagen. Samtidig har drengenes mor inviteret til familiemiddag, og brødrene må nu navigere mellem ekstremt modsatrettede roller i henholdsvis dagligstuen og kælderen.

Det er i sig selv et småkomisk set-up. Men ud over at de to brødre ligner hinanden så meget, at de snildt ville kunne skiftes til at aftjene storebrorens værnepligt, ligger komikken så subtilt, at det er svært at grine af en film som Youth.

I stedet forsøger instruktør Shoval at krydre spændingsdramaet med små glimt af social kommentar. ”Er I arabere?” spørger den bortførte, blændede pige for eksempel de to unge mænd, der gør, hvad de kan for at skræmme hende. Og da storebror Yaki sidder i civil med sit maskingevær på en legeplads, pointerer hans kammerat tørt: ”Du bør ridse den lidt, så du ikke ligner sådan en nybegynder.”

De to brødre repræsenterer på en gang en desperat ungdomsgeneration, der ikke kan forvente samme muligheder som deres forældre, og en forrået maskulin identitet påvirket af alt for mange action-film. At de to unge mænd snakker i amerikanske replikker for at pumpe hinanden op, afslører en flig af, hvad der har fået dem til at tro på, at en så idiotisk plan kunne lykkes.

I længden er det for svært at finde sympati for brødrenes kidnapningsprojekt, og karaktererne begynder at fremstå en tand for endimensionelle.

Men der er mange gode intentioner i Youth, der med sin stramt komponerede billedside formår at fastholde spændingen hele vejen igennem. Cunio-brødrene behøver knapt spille skuespil for at bringe troværdighed til deres ordfattige, men intense broderskab. Og Moshe Ivgy – der er en af nutidens mest kendte israelske skuespillere – yder den ømt determinerede faderfigur retfærdighed.

Youths giver et intenst indblik i en forskruet ungdomsmentalitet, som den kan se ud i Israel anno 2013, hvor tunge våben og unge mennesker er en lidt for normal kombination.