You’re Cordially Invited

Det giver god mening at sammenkæde nutidens romantiske komediefilm med operaens buffa-tradition: de fjollede, men vellydende italienske værker, der blev sprøjtet ud af komponister som Mozart og Rossini i 1700- og 1800-tallet.

Rom-coms betragtes ofte som filmens svar på ultraforarbejdet mad, men forbindelsen til en fin, gammel disciplin kaster lidt mere glans over kaloriebomben.

Måske derfor er Prime Videos komedie You’re Codially Invited fyldt med musik fra netop denne tradition.

Især hører vi meget til det gakkede korværk Nella testa ho un campanelle fra Rossinis Italienerinden i Algier, der sammen med højstemte kapitelskilte sætter scenen for en fortælling i buffaens ånd.

Instruktør og manuskriptforfatter Nicholas Stoller har før leveret stærke rom-coms som Forgetting Sarah Marshall og The Five-Year Engagement samt manuskriptet til den glimrende The Muppets.

Han har valgt at lade komedien tage udgangspunkt i noget så operaagtigt som en forvikling i forbindelse med et bryllup.

Stjernerne Will Ferrell og Reese Witherspoon spiller Jim og Margot, henholdsvis far og søster til hver sin brud, der ved et uheld bliver skrevet op til bryllup samme weekend på en nydelig ø ud for Georgias sumpede kyst.

Begge er ensomme gespenster – han er enkemand, hun er reality-tv-producer – der kompenserer for tomrummet i tilværelsen ved at bruge al deres energi på datteren/søsteren.

Det fører selvfølgelig til en gakket konflikt mellem dem, og mon ikke de finder et sjælefællesskab i hinanden, inden orkestret klinger ud.

Fem minutter inde i historien ved publikum præcis, hvordan samtlige sløjfer skal bindes. Men sådan er det også gerne i operakomedier, og forudsigeligheden bør ikke afholde You’re Cordially Invited fra at være en skæg og munter lille film.

Det vigtigste er charmen og komikken.

Her er Will Ferrell som sædvanlig leveringsdygtig med sin særlige sans for ynkelighed og en uhyre præcis replikaflevering som hemmeligt våben.

Selv med relativt lidt at arbejde med får han opbygget god komisk kemi med samtlige medspillere. Han er sjov som alt for kærlig far over for datteren (Geraldine Viswanathan), og han er charmerende desperat under Margots pres.

Der ligger også en del grin i Margots familie fra syden. Mudrede republikanere, der taler frustrerende Georgia-langsomt, og hvis foretrukne small-talk består i at spørge, hvilke nationale problemer man er påvirket af.

Især kan man klukke af Leanne Morgan som Gwyneth, der ikke vil tale om sine problemer, men glædeligt gør det i timevis, hvis hun får lov. Også Rory Scovel som Colton, der ”arbejder med business”, fortjener at blive nævnt.

Desværre er ellers dygtige Reese Witherspoon ikke i topform. Den ikoniske hovedrolle i den glimrende feministiske komedie Legally Blonde er efterhånden længe siden, og på det seneste har Witherspoon strålet mest som dramaskuespiller (ikke mindst i den fremragende serie Big Little Lies).

Som komedienne får hun ikke meget ud af Margot, der fremstår generisk og overstråles af bifigurerne.

På trods af Will Ferrell bliver Jim også en utiltalende figur hen ad vejen. Da han overhører Margot tale ondt om ham og hans datter, beslutter han sig for at sabotere det rivaliserende bryllup med en speedbåd.

Det er helt ude af proportioner, og i filmens nicecore-univers stikker ondskaben ud som en alligator i soveværelset.

Manuskriptet kompenserer for den konfliktløse handling ved hen mod slutningen at tilføre alt for voldsom konflikt på bekostning af hovedpersonernes charme, og det er katastrofalt for både komik og fortælling.

Der er for langt mellem grinene i You’re Cordially Invited, og uden stor musik at falde tilbage på er filmen mere flad farce end Figaros bryllup.