While We’re Young

Hvad er forskellen på en lp-samling og en cd-samling?

Klangfarven måske, men først og fremmest alderen på samleren. Har du vinyler i reolen, er du en morfar på 80 eller en indie-rocker på tyve. Har du derimod compact discs, er du 40, fed og færdig.

Den lektie lærer vi i indie-prinsen Noah Baumbachs mest konventionelle film til dato, en vittig og glaseret generations-komedie.

Trediverne er de nye tyvere – og det er fyrrerne også, synes ægteparret Josh (Ben Stiller) og Cornelia (Naomi Watts) at enes om.

Mens deres jævnaldrende venner formerer og forskanser sig bag familielivets havelåge, trives de i deres uforpligtende New Yorker-ungdomsliv, godt på vej mod overgangsalder og midtlivskrise. De er ikke klar til ”baby-kulten”. Filmmanden Josh skal jo først færdiggøre sin dokumentar, der har været ti år undervejs.

Men der skal holdes på hipster-hat og -briller, da de møder Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried), et ægtepar i midten af tyverne (at blive gift ung er det nye retro). Han er græsrodsfilmkunstner, hun sælger hjemmelavet is, de skriver på skrivemaskine, bor i bohemehybel med fuglebur, halvnøgne roomies og den omtalte lp-samling.

Josh og Cornelia lader sig beruse af de unges autentiske kunstnerliv, og livsenergien smitter.

Snart tager Cornelia med Darby til hiphopdans. Josh og Jamie begynder at cykle. Og firkløveret dyrker groovy gadefester og filmfilosofiske udvekslinger til den lyse morgen.

Ben Stiller er sjov og usædvanligt rørende som det gråsprængte, febrilsk forvoksede drengebarn med fedorahat og filmbrille.

Men vidunderet er Adam Driver i rollen som den største hipster i verdenshistorien. Hans lange, skinny jeans-beklædte lemmedaskerkrop flipper formidabelt og slasket ud i jeg-er-så-kreativ-at- jeg-ikke-kan-være-i-min-krop-gestik.

Man har skiftevis lyst til at slå ham og blive hans ven – at sole sig i hans magnetiske cool-faktor.

Men da Josh vikles ind i Jamies studentikose dokumentarprojekt (han opsøger fjerne Facebook-venner og filmer deres møde – face to face!), får han en nagende fornemmelse af, at den unge novice udnytter deres venskab. At han slet ikke er så autentisk generøs.

Spørgsmålet er, om han er ond eller bare ung.

Noah Baumbachs fremragende, flagrende venindefabel Frances Ha, som er skabt i samarbejde med skuespilleren, manuskriptforfatteren og kæresten Greta Gerwig, handler om den svære kunst at blive voksen. Og nu vender han coming of age-tematikken på hovedet med en film om at gå eftertrykkeligt i barndom.

Som flittig Woody Allen-elev kan Baumbach sin spiddende selvironi og repliksvedere. Og man må grine af et genkendeligt generationsportræt, hvor ungdommens forlorne stræben efter noget autentisk blot kan oversættes til retro. Og hvor en aldersforskrækket voksengeneration klamrer sig til ungdommen, men forveksler den med iPhones og iPads.

Noah Baumbach har i lang tid været en Jamie af den dygtige slags, en mærkbart ung, vital og frygtløs instruktør, særligt i mesterstykket The Squid and the Whale.

Men her er det tydeligvis en Josh, der fører kameraet, en erfaren herre, der er træt af hormonelt pjankeri. Han har sømmet et kvadratisk, praktisk og godt manuskript sammen og dekoreret med sin hidtil mest strømlinede billed- side.

Det hele ender i et opskruet mainstream-crescendo, på rulleskøjter gennem NY og med bevingede ord om at finde sig til rette i voksenlivet.

While We’re Young rammer både morsomme og ømme punkter. Men man tager sig selv i at ønske, at Baumbach ville gå i ungdom igen, svinge pennen lidt mere flabet og ubekymret.

Eller måske burde Baumbach – som han gjorde med Frances Ha – bare bruge mere kreativ tid sammen med sin fjorten år yngre kæreste.