Streaminganmeldelse
23. jan. 2023
Vortex
Den italienske gysermester Dario Argento og franske Françoise Lebrun spiller et aldrende ægtepar, der efter et langt liv sammen kæmper for at holde fast i hinanden. Foto | Benoît Debie

Vortex

Provokatøren Gaspar Noé rammer for første gang tilskueren direkte i hjertekulen med sin mest bevægende film, der skildrer rædslen ved at blive gammel.

Af Claus Christensen

Franske Gaspar Noé har i film som Irreversible, Enter the Void og Climax suget tilskueren ned i en afgrund af vold, sex og stoffer.

Han er de ekstreme tilstandes filmkunstner, altid med en visuelt eksperimenterende tilgang.

Vortex er hans mest afdæmpede og bevægende film. Den er lavet på bagkant af, at instruktøren i 2020 næsten døde af en hjerneblødning, og handler om demens, som tog livet af hans mor.

Den er på en måde også en horrorfilm, men om rædslen ved at blive gammel – den eneste sygdom, man ikke ser frem til at blive kureret for.

Den italienske gysermester Dario Argento og den franske skuespiller Francoise Lebrun spiller et aldrende ægtepar. I filmens åbning nyder de fredfyldt et glas vin på terrassen af deres pariserlejlighed, men derefter slår Noé over i splitscreen, så vi i stort set resten af filmen ser dem i hvert sit billede.

Manden skriver på en bog om film og drømme, hun er pensioneret psykiater, men lider af demens. Pludselig forlader hun lejligheden og farer vild i storbyen, mens han desperat leder efter hende.

Det er virkelighedens horror fortalt i nervepirrende neorealisme. Der er enorm ømhed for hovedpersonerne, hvis liv følges nærmest i realtid.

De lever i hver sin verden, selv om de prøver at holde sammen, som de har gjort i et langt liv. Da hun rydder op på hans skrivebord og skyller alle hans noter og manuskriptsider ud i toilettet, er det ikke bare en illustration af titlen, som betyder ”at hvirvle”, men af altings opløsning i døden.

Ægteparret har en arbejdsløs instruktørsøn, der selv kæmper med livet og et alvorligt stofmisbrug.

Den historie føles sekundær i forhold til det centrale drama i filmen, som 59-årige Noé har tilegnet ”alle dem, hvis hjerne smuldrer før deres hjerte”.

Han rammer for første gang tilskueren direkte i hjertekulen, men uden sentimentalitet.

Titel:
Vortex

Land:
Frankrig, Belgien, Monaco

År:
2021

Instruktør:
Gaspar Noé

Manuskript:
Gaspar Noé

Medvirkende:
Dario Argento, Françoise Lebrun, Alex Lutz

Spilletid:
142 minutter

Premiere:
Kan ses på Blockbuster og andre tjenester

Relevante artikler

Biografanmeldelse
02. nov. 2018
Climax

Climax

Cannes 2018
19. maj 2018
Gaspar Noé trumfer Trier

Gaspar Noé trumfer Trier

Biografanmeldelse
16. dec. 2015
Love

Love

Fra samme skribent

Podcast-anmeldelse
22. juli 2025
Bedraget – løgnens anatomi

Bedraget – løgnens anatomi

Serieanmeldelse
05. juli 2025
Det danske madmirakel

Det danske madmirakel

Biografanmeldelse
10. apr. 2025
Det andet offer

Det andet offer

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten