Biografanmeldelse
28. okt. 2014
The Tribe
Det er ikke meningen, man skal forstå et ord i den ukrainske tegnsprogsfilm The Tribe, som vandt hovedprisen og to andre priser i Semaine de la Critique-serien på Filmfestivalen i Cannes. Foto | Garmata Film Production

The Tribe

Utekstet, ukrainsk tegnsprogsdrama om bundløs forråelse på en døveskole er en unik filmoplevelse, der vibrerer i kroppen længe efter rulleteksterne.

Af Jesper Olsen

Jeg havde nok aldrig set The Tribe, hvis det ikke var for min anmeldelses-pusher. En ukrainsk film, der foregår udelukkende på tegnsprog – uden undertekster? Det lyder ikke så sexet.

I så fald var jeg gået glip af en dybt fascinerende og unik filmoplevelse. Et modigt og mesterligt realiseret eksperiment, der ikke nøjes med at omskrive filmmediets cirkulærer – den makulerer dem!

Debutant Miroslav Slaboshpitsky lader figurernes kropssprog og handlinger stå bart frem, uden (hørbar) dialog og underlægningsmusik, og skaber herved en helt særlig tilskueroplevelse, der elegant afspejler den døves følelse af afsondrethed.

Det virkningsfulde kunstgreb understøttes følsomt af fotograf Valentyn Vasyanovychs dvælende steadicam og smukt sitrende tableauer.

Kameraet holder sig på pædagogisk afstand i de lange, statiske optagelser uden klip, så vi får hele gestikken med. Men dette forstærker samtidig fremmedgørelsen.

For hvor skal man kigge hen, når vi i en kameraindstilling kan overskue et helt klasseværelse med fnisende, uvorne elever til venstre, læreren bag katedret i midten og vores hovedperson siddende andægtigt til højre?

Miroslav Slaboshpitsky tager os aldrig i hånden og guider vores opmærksomhed. Vi er overladt til os selv. Det forvandler hver scene til en kodet meddelelse, som man måske kan dechifrere, hvis man er agtpågivende nok.

Ret hurtigt lærer vi at aflæse kropssproget, men aldrig præcist nok til at stole 100 procent på ens fortolkning af de drivkræfter, som er på spil. Det ægger sanserne og skaber spænding i hver eneste scene.

Fornuftigt nok gennemfører Slaboshpitskys sit eksperiment i en forholdsvis enkel historie.

Vi følger uden nærmere introduktion Michael Cera-klonen Sergey (kun takket være rulleteksterne kender jeg hans navn) fra første dag på en kostskole for døve, hvor de voksne er mistænkeligt fraværende. I stedet hersker en hård hakkeorden domineret af nogle hooligan-typer, der udøver meningsløs vold, røverier og alfonseri på daglig basis.

Sergey foregøgler først at være den stilfærdige type, men hurtigt stiger han i graderne og får ansvaret for de to piger, der falbyder deres kroppe til liderlige lastbilchauffører.

Han indleder et forkvaklet forhold til den ene, som han betragter som sin kæreste, selvom hun kun er villig, når han betaler. Og da hun står over for en trafficking-tur til Italien, sætter han hælene i.

Det er fristende at læse historien som en allegori over den tumultariske tilstand i Ukraine, hvor den demokratiske dialog har spillet fallit i det voldelige oprør, som regeringens svigt har udløst.

The Tribe stiller store krav til tilskueren, og indimellem kan opmærksomheden godt flakke. Min gjorde i al fald.

Men hver gang det skete, forlangte filmen straks igen min udelte opmærksomhed med en særligt påtrængende scene. Nogle er så uafrystelige, at man måske aldrig glemmer dem, hvor gerne man end ville.

For eksempel den pinefuldt lange og ubehagelige abort på et køkkenbord i en lurvet lejlighed. Pigens hjerteskærende, halvkvalte skrig ekkoer stadig i baghovedet.

Eller de akavede sexscener, hvor derforhandles om stillinger, mens kameraet ruller. I længde og kødelighed minder de om Adéles liv kapitel 1 & 2.

For ikke at nævne slutscenen, der genialt udnytterfilmens præmis til at skabe et chokerende øjeblik, som vibrerer i kroppen, længe efter at rulleteksterne er kravlet over lærredet i larmende stilhed.

Alle elementerne spiller sammen med pertentlig fornemmelse for detaljen. Fra det sarte skuespil, hvor amatørcastet lægger krop og sjæl i deres roller, over billedernes æstetiske konsekvens til et minutiøst og minimalistisk lyddesign, der fylder hverdagslyde som slæbende fodtrin, vindpust, tøjets friktion og knitrende efterårsløv med betydning.

Titel:
The Tribe

Original titel:
Plemya

Land:
Ukraine, Holland

År:
2014

Instruktør:
Miroslav Slaboshpitsky

Manuskript:
Miroslav Slaboshpitsky

Medvirkende:
Grigoriy Fesenko, Yana Novikova, Rosa Babiy, Alexander Osadchiy

Spilletid:
130 min.

Premiere:
30. oktober 2014

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
09. feb. 2015
Better Call Saul

Better Call Saul

Biografanmeldelse
21. jan. 2015
American Sniper

American Sniper

Biografanmeldelse
07. jan. 2015
Taken 3

Taken 3

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten