The Transporter Refueled

Menneskehandel er et infamt foretagende. Og derfor er det da også sympatisk, at Frank Martin (Ed Skrein) er med til at stoppe nogle russiske bagmænd.

Til gengæld giver det ikke megen mening, at det så oftest går ud over politiet, når Frank kører for stærkt på Frankrigs landeveje.

Selv om Frank kæmper på de prostitueredes side mod forvorpne banditter, sker det utallige gange, at politibiler vædrer hinanden og vælter rundt på og uden for vejene. Og motorcykelbetjente er ofte nede og kysse asfalten.

Trafikuheldene bliver vist i slowmotion, og det er vist meningen, man skal nyde de spektakulære ulykker.

The Transporter Refueled er fjerde film i rækken om chaufføren Frank, der transporterer varer fra A til B uden at stille spørgsmål. I hver film vikles han uløseligt ind i transnationale konflikter, som end ikke gode køreevner kan få ham ud af.

I de tre første film i serien spiller den britiske kampsport-skuespiller Jason Statham rollen som Frank. Han har denne gang overladt førersædet til Ed Skrein, der er kendt som Daario Naharis i Game of Thrones.

Frank Martin er dog stadig en fåmælt chauffør i jakkesæt, der med evigt alvorlig mine taler gennem tænderne – uanset om det gælder organiseret kriminalitet eller kaffebrygning.

Så er Franks far mere lun.

Frank Senior (Ray Stevenson) elsker vin, kvinder og paté, og selv i de mest pressede situationer er han sludrevorn. Han er en forbavsende uforsigtig eks-spion, der vækker opsigt, når han køber vin til 900 euro. I løbet af The Transporter Refueled bliver han kidnappet mere end én gang.

Frank Senior er typen, man egentlig gerne ville drikke en øl med. Men desværre ender også den karakter med at blive kørt for langt ud. Senior er på et tidspunkt så sød, at han ikke engang behøver betale to unge prostituerede for sex.

Bilfilmen starter lige på og hårdt i 1995, hvor de russiske slyngler ankommer til Den Franske Riviera. De tager automatvåben frem og skyder nogle sorte mænd foran en klub. Nu styrer de handlen af prostituerede i området!

Så hopper vi femten år frem i tiden til 2010. Det står der med tekst på lærredet. Alligevel udpensles det kort tid efter, da forbryderne – blandt dansende piger i undertøj – tager sig en snak om deres gesjæft. ”Hvor længe er det, vi har arbejdet sammen?” spørger én. Det er femten år, er de andre enige om.

Fire af de prostituerede har fået nok af branchen, og de vil gå efter at få direktøren for det hele, Karasov (Radivoje Bukvic), ned med nakken. Deres plan inkluderer, at de skal have blonde parykker på og stjæle penge fra ham.

De får brug for en chauffør for at føre planen ud i livet.

Det kunne lyde som et feministisk projekt, når undertrykte kvinder slår tilbage mod undertrykkende mænd. Men i stedet dvæler filmen ved, hvor lækre Anna (Loan Chabanol), Maria (danske Tatiana Pajkovic), Qiao (Wenxia Yu) og Gina (Gabriela Wright) er. De klæder om foran far og søn i en nedlagt lagerbygning. Og på en natklub kysser de forførende med hinanden, mens de har deres blonde parykker på.

I bund og grund er The Transporter Refueled en actionfilm, og som i seriens foregående film bruger Frank Martin ikke skydevåben. Med inspiration fra asiatiske kampfilm giver det en svirpende, hvislende lyd, hver gang Ed Skrein sparker eller slår.

Luc Besson har endnu engang været med til at skrive manuskriptet, og den tidligere klipper Camille Delamarre har instrueret. I seriens første film, The Transporter fra 2002, tales der pludselig om madelainekager og Proust. En politimand hævder, at Proust ville have været en god betjent, fordi han havde klæbehjerne.

Denne gang nævnes Alexandre Dumas og De tre musketerer, men den litterære reference er skønne spildte kræfter. The Transporter Refueled kræver et fetichistisk forhold til hurtige biler og slåskampe, hvis man skal have noget ud af halvanden time i selskab med den sammenbidte slagsbror Frank.