Together

Er det kært eller klæbrigt, at Tim og Millie er kommet til at tage det samme tøj på til deres afskedsfest? 

Deres venner har nærmest opgivet at se dem som to selvstændige personer. Nu er planen at bytte storbyens støj ud med forstadens stilhed. De kæmper begge med tosomhedens tomgang efter ti år sammen – han med drømmen om et liv som rockstjerne, der langsomt falmer; hun med en voksende længsel efter familie. Men uden modet til at bryde op glider de uundgåeligt længere og længere ind i hinanden. 

Det er grundidéen i gysersatiren Together, hvor Dave Franco og Alison Brie med galgenhumor og grotesk body horror blotlægger sprækkerne i et fastfrosset forhold. Ligesom Ruben Östlunds Force majeure er det en film, man kun bør se på en kæresteaften, hvis man tør at lade sit parforhold stress-teste. 

Debutanten Michael Shanks ved præcis, hvordan man drejer kniven, så det gør ondt. Som en sadistisk ceremonimester leger instruktøren med publikums forventninger og bytter ubesværet grin ud med gys – og omvendt. 

Allerede i den monstrøse åbningsscene får vi anelser om, hvad der venter, da Tim og Millie senere farer vild på en skovtur nær deres nye hjem og styrter ned i en gusten grotte med mørnede kirkebænke og en sø af iskoldt, læskende vand. 

Man himler med øjnene, da de begge med ét rammes af uopsættelig tørst. Men Together er mere genretro end realistisk, og instruktøren fyrer godt op med ilde varsler: en mystisk kult i skoven, et forsvundet kærestepar og Tims barndomstraume, hvor hans mor opslugt af sorg blev ved at dele seng med farens lig. 

Da de ankommer til huset, finder Tim en halvdød rottekonge, der simrer under en loftslampe og fylder hjemmet med stanken af forrådnelse. 

Om det gør en forskel, at Dave Franco og Alison Brie også er gift i virkeligheden, skal være usagt. Men deres giftige dynamik som Tim og Millie har en troværdig kant. Fra velmente afretninger til passiv-aggressiv vrissen føles de små daglige forhandlinger både morsomme og pinligt genkendelige. 

Selv om han til tider har stået i skyggen af sin berømte storebror James, har Dave Franco i film som 21 Jump Street, Love Lies Bleeding og serien The Afterparty skabt en karriere på sit flabede filmstjernefjæs og talentet for at være komisk øretæveindbydende. 

I Together stritter han imod som trodsig Peter Pan-mand, der prøver at hægte sig på sine musikervenners turné og bliver jaloux på sin kærestes nye chef, Jamie. 

Chefen spilles også – skal det siges – af Damon Herriman, der har portrætteret en virkelighedstro Charles Manson både for Tarantino og David Fincher. I første halvdel af filmen venter man på, at vanviddet bryder ud, og det sker, da Tim og Millie vågner helt sammenklistrede efter at have overnattet i grotten. 

Kort efter begynder Tim at drages mod Millie som en magnet mod metal. Efter at have afvist hende i årevis styrter han nu mod den skole, hvor hun arbejder, for at knalde hende på elevtoilettet i en sexscene med et klimaks så smertefuldt, at man vrider sig. 

Og mens Tim bliver mere aggressivt omklamrende, begynder Millie at trække i land. Alison Brie har altid været fremragende som velmenende personer, der balancerer mellem pertentlighed og mani – som i Mad Men, Community eller GLOW – og hun får lov at blive forrygende led, da Millie endelig får nok. 

Lige indtil hun selv bliver ramt af Tims magnetsyge, og de må kæmpe for at holde sig fra hinanden i en stadig mere flippet og kvalmende effektiv tredje akt. 

I nogle henseender minder Together om Dave Francos egen instruktørdebut, The Rental, der bruger parforholdsintriger som et røgslør for en svag gysermekanik. Men i Together hænger satiren bedre sammen, og den opbygges med veldoserede chok, der kulminerer i en uventet og perfekt udført finale.