Tilbage i ringen

Guderne må vide, hvor mange blasfemiske bedrifter Robert De Niro snart har på samvittigheden i form af dårlige parodier på karrierens store filmroller.

Denne gang er turen kommet til Raging Bull i kombination med Sylvester Stallones Rocky. Og helt overraskende ender Tilbage i ringen ikke som et fælt nederlag for de to veteraner.

De Niro spiller Billy ”The Kid” McDonnen, som taber verdensmesterskabet i letsværvægt til ærkerivalen Henry ”Razor” Sharp (Stallone) først i 1980’erne.

Revanchekampen stod til at blive årtiets største sportsbegivenhed, men Razor sprang fra, stoppede karrieren, blev snydt for en formue og er endt på en fabrik i Pittsburgh, hvor vi møder de to kamphaner 30 år senere.

Stallone er i sin typiske Rocky-rolle som helten fra bunden af samfundet – arbejderklicheen, der har moralen i orden og hjertet på rette sted. Hans hårdt tjente penge går til at betale lægeregninger for sin gamle ven og mentor Louis (Alan Arkin).

De Niros Billy er Razors modsætning, den usympatiske sportsmand, der gerne slår under bæltestedet. Han drikker for meget, mangler hverken penge eller damer, men er stadig bitter over, at han aldrig fik muligheden for revanche.

Ind fra sidelinjen kommer den unge promoter Slate (Kevin Hart), som får de gamle legender overtalt til at medvirke som figurer i et computerspil. Og så har vi straks balladen i en underholdende scene, hvor de to slagsbrødre efter 30 års gensyn hurtigt tæver løs på hinanden iført stramme neon-grønne kostumer.

Smartphones og sociale medier sætter efterhånden fut i handlingen i mange film, og det gælder også Tilbage i ringen. Det komiske slagsmål ender som viralt YouTube-hit, og så er vejen banet for, at de to hovedkarakterer igen trækker i boksehandskerne og endelig får gjort regnskabet op.

Men en letkøbt komedie hviler som bekendt også på genrens obligatoriske kærligheds-grundpille. I virkeligheden har fjendskabet nemlig aldrig handlet om boksning, men om fortidens fælles flamme, Sally (Kim Basinger), der belejligt dukker op efter tre årtiers tavshed.

Sådan får vi både sukkersød og dramatisk romance vævet sammen med joviale sekvenser fra optakten til kampen, hvor de to boksere medvirker i alt fra kiksede reklamer til pinlig nationalsang og uheldigt faldskærmsudspring.

Det hele er meget tilforladeligt, men bedst er træningen op til kampen, når den fornøjelige Alan Arkin hundser rundt med Stallone, der ikke som i 1976 har nemt ved at løfte traktordæk eller skylle rå æg ned til morgenmad.

De Niro går Jake LaMotta i bedene og fører sig frem som komiker på den bar, han ejer. ”Jeg er en god skuespiller,” snerrer han af en næsvis gæst i en replik, der lader til at være en kæk midterfinger til de mange kritikere, der har sablet ham ned i årevis.

Den 70-årige skuespiller beviser da også, at han ikke har lagt sin berømte rolle-indlevelse på hylden – fysikken er i topform, da han og Stallone går alle femten runder i finalebraget.

Instruktør Peter Segal er mest kendt for sine fladpandede komediefilm med Adam Sandler. Den utålelige humor fra Anger Management, 50 First Dates og The Longest Yard sniger sig desværre også ind i Tilbage i ringen, når Kevin Harts promoter i alt for mange solo-scener fyrer dårlige jokes af.

De to ikoniske skuespillere redder dog delvist filmen, hvor de slipper charmerende og helskindet igennem parodien på Rocky og LaMotta – om end det aldrig bliver med virkelig hårdtslående humoristisk pondus.