A Sun

To unge mænd iført gule regnslag kører på en motorcykel. Silende regn står ned over dem.

En fredfyldt guitar fylder lydbilledet, og tankerne ledes hen mod et velkomponeret, socialrealistisk drama i stil med den japanske Guldpalme-vinder Shoplifters.

Mændene stiger af motorcyklen og bevæger sig resolut gennem en gyde for at træde ind i en restaurant. Den blide guitar fortsætter, mens den ene af mændene determineret svinger en machete efter en gæst.

Klip til et nærbillede, hvor manden med vanvidsøjne har ansigtet tilsølet i blod. Ofret ligger på gulvet i smerte og uden den ene hånd. Blodet sprøjter ud af det åbne sår, mens den afhuggede hånd synker ned i en suppe.

Den slags stemnings- og handlingsskift placerer taiwanesiske Chung Mong-hongs A Sun i samme uforudsigelige kategori som de asiatiske mesterværker Burning og Oscar-vinderen Parasite.

A Sun er et fascinerende familiedrama, der er subtilt fortalt.

Den unge mand på motorcyklen ryger i fængsel, selv om det ikke var ham, der svingede macheten. Han hedder A-Ho, og i retssalen viser han tydeligt anger. Men faren A-Wen, en midaldrende køreskolelærer, opfordrer dommeren til at låse sønnen inde så længe som muligt.

Moren er rasende på faren, men han har fuldstændig opgivet sønnen. Det er mildt sagt en dysfunktionel familie.

A-Ho er, hvad man ville kalde en skuffelse. Ikke god nok i skolen og hverken smuk eller sjov.

Måske har farens kølighed drevet sønnen mod dårligt selskab og kriminalitet. Det hjælper bestemt ikke, da hans gravide kæreste dukker op ved forældrenes hjem, mens han er i ungdomsfængsel.

Hans bror, A-Hao, er titlens sol. Ham med det lysende potentiale. God som dagen er lang.

Familiens korthus ramler for alvor, da A-Hao pludselig forsvinder midt i fortællingen. A-Ho bliver efter at have afsonet den halve straf lukket tidligt ud af fængslet og kommer tilbage i samfundet med et ønske om at gøre det bedre.

Men vejen er ikke nem, og faren har stadig ikke tilgivet sønnens ugerninger.

A Sun er en universel historie om dynamikken i en familie, hvor forældrene ikke behandler deres børn ens. De usagte forventninger lægger sig som en dyne over personerne.

Trods voldsomme begivenheder, stor smerte for de involverede og et tæt handlingsforløb formår instruktøren at undgå et tungt melodrama.

Hånd-ofrets spøjse far besøger A-Wen for at kræve erstatning. Da han afviser, dukker den anden far op med en septik-lastbil og tømmer indholdet ud over hele køreskolen. Den slags komiske brud i fortællingen gør filmen konstant overraskende.

Chung Mong-hong kan blande det vilde – for eksempel en afskåret hånd – med det præcist underfortalte på samme måde som landsmændene Hou Hsiao-hsien, Ang Lee, Tsai Ming-liang og Edward Yang.

Alle personer i A Sun gemmer på underliggende følelsesstrømme, der undervejs afsløres eller er overladt til tilskuerens fortolkning.

Filmen vil uden tvivl både opløfte og knuge hjerter i Vestens stuer. Det er en stærk og humoristisk fortælling, der vil stå tilbage som en af de bedste i det herrens år 2020.