Biografanmeldelse
14. aug. 2021
Sommeren ’85
Vilde David (Benjamin Voisin) og forsigtige Alexis (Félix Lefebvre) forelsker sig i hinanden og kaster sig ud i et lidenskabeligt forhold, hvor døden hele tiden lurer i baggrunden. Foto | Jean-Claude Moireau

Sommeren ’85

François Ozons velspillede kærlighedsdrama om to unge mænd finder en skævere tone end Call Me by Your Name ved at blande det medrivende og melankolske.

Af Bo hr. Hansen

”Han er det fremtidige lig,” lyder det ildevarslende i starten af det ellers så solbeskinnede, 80’er-nostalgiske franske kærlighedsdrama.

Sommeren ’85 er baseret på en engelsk roman fra 1982 af Aidan Chambers med en mere dyster titel: Dance on My Grave.

Instruktøren er ingen ringere end franske, ekstremt produktive François Ozon (8 KvinderUng og smuk), der på Cannes-festivalen i sidste måned allerede lancerede en ny film, aktiv dødshjælp-dramaet Everything Went Fine.

Vi befinder os i en nordfransk kystby.

Alexis (Félix Lefebvre), en smuk, purung mand, bliver i et uvejr reddet fra at drukne i en bådulykke af den handlekraftige, dragende og lidt ældre David (Benjamin Voisin).

Efter redningsaktionen kommer Alexis hjem til David for at sunde sig. Han klædes af og bades af Davids både nervøst sitrende og grænseoverskridende mor (Valeria Bruni Tedeschi), der året før er blevet enke – ligesom David er blevet faderløs.

Moren opfordrer Alexis til at blive ven med David. Hendes søn trænger til en ægte ven.

Venner og kærester var de nok blevet alligevel, for tiltrækningen mellem de to unge mænd er der fra første øjeblik. Alexis er skrøbelig og jomfruelig, men har indre dæmoner, mens David er fordærvet og erfaren, med et mere sårbart sind, end han vil røbe.

David udfordrer Alexis.

Han tager ham med på halsbrækkende motorcykelture, først med hjelm, siden uden. Om de har sex med eller uden gummi, melder fortællingen intet om, da Alexis som filmens fortæller lader os blive foran den lukkede dør til soveværelset, mens de har deres første nat sammen.

Den smukkeste nat i Alexis’ liv.

Filmen foregår i 1985, det store aids-år, men aids og frygten for den dengang dødbringende sygdom nævnes ikke med et ord.

Bogen, som filmen er baseret på, nåede også at udkomme, før aids blev en kendt realitet. Trods filmens fiksering på det morbide er der en uskyld til stede i portrættet af de forelskede og eksistensplagede unge.

Der er lykkelige montager af Alexis og David i båden på søen, hvinende i et omrejsende tivolis rutsjebane og i intim nærdans på et diskotek.

Men døden er til stede hele tiden.

David indgår en livspagt med Alexis. Den, som lever længst, skal danse på den andens grav. Der hænger billeder af døde fra det gamle Egypten på Alexis’ væg, og han er lidenskabeligt og videnskabeligt optaget af livets slutning uden at have mødt døden i virkeligheden. Det kommer han til.

Filmen bør ikke mindst ses for sine vibrerende troværdige præstationer af de to hovedrolleindehavere samt af Philippine Velge som den engelske au pair Kate, der får en afgørende plads i skæbnedramaet.

Historien er ret beset meget lille, men følelserne er store: besættelse, jalousi, svigt og sorg.

Det er oplagt at sammenligne med Call Me by Your Name, der søreme også foregår i 80’erne og handler om en sommerromance mellem to unge mænd.

Sommeren ’85 er skævere, og så har den et vildt plottwist. Men først og fremmest er den mørkere.

Jeg husker mit eget 1985 som et rædselsår. Det undergrundsmiljø, jeg havde været en del af, var på nedtur. Jeg oplevede et selvmord tæt på. Og angsten for sygdom var tæt på at invalidere mig.

Så for mig er det mærkeligt at se den her film, der foregår på samme tid i et maritimt og lyst univers, men hvor følelserne er lige så heftige og dystre som i den neonoplyste storby.

Filmen forestiller at være Alexis’ skrevne fortælling om det, der skete. Det fjerner den fra ren realisme til noget mere stiliseret, af og til let manieret og kunstigt melodramatisk, som godt kan irritere, men som er Ozons bevidste valg.

The Cures smukke In Between Days spiller hen over forteksterne, mens Rod Stewarts corny og opløftende 70’er-hit Sailing bliver symbol på den vilde og skæbnesvangre kærlighed mellem Alexis og David.

Filmen er som en blanding af de to sange. Melankolsk, medrivende, lidt for meget og romantisk med stort R.

Titel:
Sommeren ’85

Originaltitel:
Été 85

Land:
Frankrig

År:
2020

Instruktør:
François Ozon

Manuskript:
François Ozon

Medvirkende:
Félix Lefebvre, Benjamin Voisin, Philippine Velge, Valeria Bruni Tedeschi

Spilletid:
90 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn fra 11 år

Premiere:
19. august

Relevante artikler

Biografanmeldelse
23. nov. 2019
Gud være lovet

Gud være lovet

Biografanmeldelse
30. mar. 2017
Frantz

Frantz

Biografanmeldelse
08. juli 2014
Ung og smuk

Ung og smuk

Top 5
07. juli 2014
François Ozon

Top 5: François Ozon

Biografanmeldelse
13. maj 2014
Selv i de bedste hjem

Selv i de bedste hjem

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
23. feb. 2025
Drømme

Drømme

Biografanmeldelse
06. sep. 2024
Blod og vand

Blod og vand

Biografanmeldelse
19. okt. 2023
BlackBerry

BlackBerry

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere