The Social Dilemma

Sociale medier har overtaget vores liv. Ikke bare optager de store dele af vores tid, men de påvirker også vores væremåde og virkelighed på fundamental vis. 

I Jeff Orlowskis dokumentar The Social Dilemma males et dystopisk billede af de sociale mediers enorme betydning og rolle i vores hverdag. Ikke mindst de voldsomme konsekvenser opbygningen og indretningen af disse platforme har på vores mentale helbred og demokrati. 

Filmen bevæger sig i mol og formår kun til sidst at indskyde et håb i dur. Ganske effektivt formår Orlowski at råbe vagt i gevær over for data-lagring og manipulatorisk teknologi. 

Resultatet er et opsigtsvækkende indblik i en verden, der skal tages langt mere alvorligt. 

Det er ikke just en nyhed, at SoMe er et kapitalistisk redskab, der virker dragende, men kan have en ødelæggende effekt. The Social Dilemma gør dog alligevel noget nyt. Orlowski taler ikke bare med professorer og tech-eksperter, men interviewer også folk, der har været med i maskinrummet i selve skabelsen og indretningen af disse platforme.

”Insiders,” kaldes de på engelsk.

De hævder at have haft gode intentioner, men nu har de det tilfælles, at de alle fortryder deres skabning. Som Dr. Frankenstein har de bragt et ukontrollabelt monster til verden, og i dag indser de, at de gik for vidt.

Tristan Harris, tidligere etisk designer hos Google, var med til at forme Gmail. Han blev selv afhængig af mailen, og det begyndte at undre ham, hvordan det eneste formål med hans job var at skabe netop afhængighed. Eller som Google måske ville udtrykke det: Fange brugerens opmærksomhed.

”Aldrig før i historien har 50 designere truffet beslutninger, der ville påvirke to milliarder mennesker,” siger han og spørger: ”Er vi blevet forheksede?”

Roger McNamee, en tidlig investor i Facebook, konstaterer køligt om vores demokrati: ”Rusland hackede ikke Facebook. De brugte simpelthen bare platformen til det, den er blevet skabt til.”

En voldsom anklage, men den har åbenbart rod i virkeligheden. De medvirkende i filmen påstår nemig, at manipulationen af vores menneskelige adfærd for profittens skyld er kodet ind i tech-firmaerne. Notifikationer, uendelig scrolling og anbefalinger, der i sidste ende bruges til at ændre vores adfærd.

Det gør brugere til et nemt bytte for annoncører og propagandister, der gerne vil lokke folk. Tag bare YouTube-fænomenet Rasmus Paludan som et eksempel på ekstreme holdninger, der trives på et socialt medie.

I The Social Dilemma vises det ved hjælp af et fiktivt handlingsspor, hvor en klassisk forstadsfamilie oplever konsekvenserne af overforbruget af telefoner og sociale medier.

Den mindste datter i puberteten higer efter anerkendelse og forsøger at finde den på Instagram og Snapchat. Men manglende likes og en sårende besked gør hende trist og endnu mere usikker.

I USA er selvskade og depression blandt unge kvinder voldsomt stigende, forklarer en psykolog.

Og så er der familiens teenagesøn, der gennem Facebook bliver opslugt af en vred agitator, som prædiker en eller anden ideologi.

Denne fiktive sidehistorie skal illustrere dokumentarens budskab, men fremstår patetisk og nærmest grinagtig. Samtidig har filmen ikke blik for, at hovedproblemet er, at den kapitalisme, som de sociale medier er drevet frem af, er fuldstændigt uden for samfundets kontrol.

Det ændrer dog ikke på, at The Social Dilemma gennem stærke kilder indefra viser, at utopien om sociale medier er ved at ende i dystopien med uhyggelige konsekvenser.

Der er dog et lille lys i mørket, hvis man bliver siddende under rulleteksterne. Vi har stadig selv mulighed for at tage styringen over vores liv. Sluk for notifikationer, kig dine konti igennem og se, hvad du har behov for. Tænk dig om og brug almindelig sund fornuft!

Efter filmen har jeg således slettet min Instagram-konto, og i stedet for Google er jeg begyndt at bruge Qwant som søgemaskine, fordi den ikke lagrer ens historik.