Streaminganmeldelse
03. aug. 2025
Showing Up

Lizzy (Michelle Williams) stræber efter at være noget, hun ikke er: succesfuld kunstner. Hun mangler både den poserende selvsikkerhed og tynges af hverdagens praktiske gøremål.

Foto | Allyson Riggs

Showing Up

Hverdagens små gøremål står i vejen for billedhuggeren i Kelly Reichardts lavmælte og såre menneskelige komedie om den ofte frustrerende afstand mellem ambition og virkelighed.

Af Helen O’Hara

Kunstnere siger gerne, at meningen med livet er at skabe. Men dagligdagen har det nogle gange med at spænde ben for kreativiteten. 

I sin seneste film efter den bedårende First Cow (2019) og den fængslende Certain Women (2015) skaber instruktør Kelly Reichardt et portræt af en kunstner som en fortravlet kvinde. Michelle Williams har sin fjerde store rolle for instruktøren som Lizzy, en billedhugger i magelige Portland i Californien, hvor solen bager, og træerne skygger. 

Lizzy forbereder en udstilling, men forstyrres hele tiden af hverdagens små gøremål: en syg fugl, kontorarbejde, en bruser i udu. Alskens småting stjæler den kostbare tid, hun allerhelst ville vie sin kunst. 

Det er lige dele medfølelse og skyldfølelse, der får Lizzy til at pleje den due, som hendes kat har angrebet, og hun går til sin kværulerende familie med samme blanding af moralsk forpligtelse og oprigtig ømhed. 

Lizzy stræber efter at være noget, hun ikke er: succesfuld. Hun har hverken karisma eller stil som sin rival (og udlejer) Jo, der spilles af en sprudlende Hong Chau. 

Hun iklæder sig matte farver, som om hun prøver at gå i ét med tapetet, og hun har hverken kunstnerens poserende selvsikkerhed eller sin families flair for at piske en stemning op. Men når det virkelig gælder, byder hun ind med målrettet alvor. 

Handlingen bevæger sig langsomt, mens Lizzy arbejder med at støbe og brænde sine skulpturer op til ferniseringen. Kelly Reichardt giver publikum plads til at synke ned i et blødt og stille hjørne af den amerikanske kunstverden. 

Kameraet glider rundt på skolen, hvor Lizzy arbejder, og hviler ved smukke unge mennesker, der giver sig hen til skabelsesprocessen. Showing Up er både inspirerende og opmuntrende, når den antyder, at vi alle rummer en større skaberkraft, end vi går og tror.

Titel:
Showing Up

Land:
USA

Årstal:
2021

Instruktør:
Kelly Reichardt

Manuskript:
Kelly Reichardt, Jonathan Raymond 

Medvirkende:
Michelle Williams, Hong Chau, Maryann Plunkett, John Magaro, André Benjamin, James Le Gros, Judd Hirsch

Længde:
104 minutter

Premiere:
4. april på Netflix

Relevante artikler

Biografanmeldelse
02. aug. 2025
The Mastermind

The Mastermind

Streaminganmeldelse
27. feb. 2021
First Cow

First Cow

Biografanmeldelse
01. nov. 2016
Certain Women

Certain Women

Portræt
07. maj 2015
Kelly Reichardt mellem linjerne

Kelly Reichardt mellem linjerne

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
20. mar. 2026
Sirât

Sirât

Biografanmeldelse
19. mar. 2026
I Swear

I Swear

Biografanmeldelse
04. mar. 2026
The Moment

The Moment

Biografanmeldelse
08. feb. 2026
Pillion

Pillion

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film