Saltburn

Instruktøren Emerald Fennell ramte tidsånden lige i røven med sin Oscar-vindende voldtægtskomedie Promising Young Woman fra 2020. Nu skyder hun igen sammen med Margot Robbies produktionsselskab LuckyCharp, der for nylig også ramte plet med Barbie.

Oxford-stil, Y2K-mode, homo-erotik og smukke Jacob Elordi trender på TikTok, og alt det er ganske spekulativt ført sammen i en for lang og for sølle instrueret film med menstruationsoralsex og gravknepperi, der skal sætte filmen på dagsordenen i stil med Euphoria.

Der er bare intet interessant ved provokationer, hvis de ikke er funderet i et budskab. Og pointen skal man lede længe efter, når man ser den mere end to timer lange blanding af rigmandsmusikvideo og erotisk thriller. Indimellem kommer man uvægerligt til at tænke på musikvideoen til Bonnie Tylers Total Eclipse of the Heart.

Barry Keoghan spiller Oliver, en enspænder og scholarship-dreng på det prestigefyldte Oxford Universitet. Han bliver forelsket i den tårnhøje og gudesmukke aristokrat, Felix Catton (Jacob Elordi).

Da Oliver ved et tilfælde låner Felix sin cykel, tager rigmandssønnen arbejderklassedrengen under sine muskuløse vinger, og inden længe udvikler de et sælsomt venskab/magtforhold, der kan minde om dét mellem et barn og et kæledyr.

Det udfolder sig mest i lange klubscener, hvor Felix danser smilende med en masse kvinder, mens Oliver kigger på.

Enspænderen Oliver bliver pludselig accepteret af de andre studerende, men er hele tiden på nippet til at blive lukket ud i kulden igen, hvis Felix mister interessen for ham.

Men så dør Olivers alkoholiserede far meget belejligt, og Felix inviterer Oliver med til det gotiske gigapalæSaltburn af oprigtig medlidenhed.

Jacob Elordi giver Felix et godt hjerte, måske som den eneste i hele filmen af afstumpede overklasseløg. Varmen er tiltrængt, for Oliver er derimod en umådelig svær hovedperson at skulle blive fascineret af. Det mudrer klasseskildringen, at det eneste nogenlunde gode menneske i filmen er den rige.

I et bedre manuskript havde Barry Keoghans Oliver-parasit haft en gåde, charme og dæmoni ligesom Matt Damon i The Talented Mr. Ripley. Men arbejdergutten præsenteres med så få karaktertræk, at han føles som en blank tavle med nogle post-its på.

”Fattig. Alene. Begavet. Veludrustet.”

Jeg ville gerne have vidst mere om Felix-besættelsen, der bærer hele filmen. Umiddelbart hviler den kun på Jacob Elordis kolossale starpower – og det er dovent. Hvad med Oliver? Hvad er det for et hjerte, der banker for Felix?

Da Oliver ankommer til Saltburn, bliver han mobbet og bagtalt af Felix’ rige familie, så man selv får lyst til at hæve skuldrene beskyttende op omkring ørene.

Her er også det eneste virkelig gode ved Saltburn ud over solstråle-billederne af Elordi uden trøje på. Nemlig uhøflige og forkælede Rosamund Pike i rollen som Felix’ mor, der også har nogle af filmens eneste gode replikker.

Men så begynder Oliver Undermåler pludselig at bruge en uforklarlig seksuel magt til at spille familiemedlemmerne ud mod hinanden, og i en viral scene slubrer han i smug vandet fra det badekar, Felix netop har onaneret i.

Da Timothee Chalamet hyggede sig med en fersken i Call Me By Your Name, var det måske weird, men det havde også sin egen skønhed som et billede på forelskelsens overgearede liderlighed – og en drengs begær efter en voksen mand.

I hænderne på en ringere instruktør er den slags scener bare selvhøjtideligt fortænkte.

Saltburn har ligesom Bong Joon-hos Parasite et tema om gensidig klasseudnyttelse, men filmen mangler den sydkoreanske mesters skarpe kapitalismekritik. Pointen synes mest at være at skabe viralt indhold.

På slottet bor også en anden fattig blodsuger, Farleigh (Archie Madekwe). Hans uddannelse er finansieret af familien på Saltburn, så han er om nogen afhængig af deres velvilje.

Der opstår selvfølgelig en fejde mellem de to, Oliver og Farleigh, som pludselig blive til en seksuel relation. Man forestiller sig, at Emerald Fennell, der også har skrevet manuskriptet, har givet sig selv det benspænd, at Barry Keoghan skal gøre noget seksuelt grænseoverskridende hvert kvarter.

Til sidst begynder hovederne selvfølgelig at rulle. Men som publikum bliver man mest lettet over, at sommerferien på Saltburn endelig er ved at få en ende.