Rick and Morty – sæson 4, del 2

Vi var mange, der havde en grim smag i munden efter modtagelsen af den længe ventede tredje sæson af animationsserien Rick and Morty i 2017.

Efter en lang ventetid på to år var det, som om fanbasen, der siden anden sæson var vokset fra et nichepublikum til en international hob af fanatikere, ikke var klar til at få stillet deres sult.

De militante fans reagerede på sæsonen med chikane af McDonald’s-medarbejdere, der ikke kunne levere en særlig sovs, som der i et afsnit blev refereret til.

Og seriens kvindelige manuskriptforfattere blev udsat for en hadefuld forfølgelse på internettet, da den ”faldende kvalitet” nødvendigvis måtte være et resultat af deres feminine indflydelse.

Men afsnittet Pickle Rick – skrevet af den kvindelige manuskriptforfatter Jessica Gao – er for dem, der ikke føler sig stødt på manchetterne, en fantastisk sjov demaskering af den aggressive fankultur.

Hovedpersonen, den almægtige videnskabsmand Rick, blev brugt som et forbillede for især unge mænd, som følte et slægtskab med en karakter, der legitimerer sin destruktive adfærd med et overlegent intellekt.

Det fik andre fans af den morsomme og begavede serie til ikke at turde ytre deres entusiasme offentligt af frygt for at blive sat i bås med denne ubehagelige gruppe.

Fjerde sæson af Rick and Morty føles som en bevidst modgift til det trættende stigma. Og det bliver gjort uden at gå på kompromis med den improvisationsagtige humor og de mørke historier, der altid har været seriens kendetegn.

Første del af sæsonen antydede en aversion imod idéen om Rick som et forbillede. Men i anden del af sæsonen kan der ikke være nogen tvivl: Rick Sanchez er et af tv-historiens største røvhuller!

I afsnittet Promortyus destruerer han en hel civilisation i en komisk blodrus. Og selv om han føler sig for fin til at destruere rumvæsen-nationens version af tvillingetårnene, bliver der begået forbrydelser, som nemt overgår 9/11.

I Childrick of Mort excellerer serien med endnu en universel historie i yderst opfindsom science fiction-klædedragt.

Rick har formået den temmelig imponerende bedrift at gøre en planet gravid. Dernæst forsøger han på sin datter Beths opfordring at opfostre et helt samfund af planetbørn, mens Beth glemsomt efterlader sine egne børn i vildmarken. En væsentlig fortælling om smitsomt, dårligt forældreskab midt i det hysterisk morsomme vanvid.

Men det er i sæsonfinalen, Star Mort Rick Turn of the Jerri, at Ricks heltestatus for alvor bliver aflivet.

Da en anden version af Beth vender tilbage til jorden, opstår der tvivl om, hvem der er ægte, og hvem der er en klon. Det ville være en skam at give svaret her, men lad os bare sige, at Rick i hvert fald står tilbage som alle universers mest horrible far.

Ud over den grufulde udstilling af Rick byder anden halvdel af fjerde sæson også på hele seriens måske mørkeste, men også sjoveste afsnit med The Vat of Acid Episode. Læg dertil en sindssyg togtur fuld af referencer og metajokes i Never Ricking Morty og samlingen af vilde idéer er komplet.

Men det er den definitive fordømmelse af hovedpersonen, der virkelig gør sæsonen vigtig. For Rick er en fabelagtig karakter, netop fordi han er et skrækkeligt menneske, hvis handlinger ingen bør efterligne.

Seriens styrke er almægtighedens elendighed, der bliver tragikomisk, når manden, der kan have sex med en planet, ikke formår at forholde sig til andre mennesker.

Alle skabsfans af Rick and Morty er nu fri til at værdsætte noget så sjældent som en komedieserie, der ikke taler ned til os, uden at blive sat i bås med kvindehadere og fanatiske sovse-entusiaster.