Ramy

”Hvad skal jeg sige til dem: Må jeg bede om din fars telefonnummer?”

Ramy kigger opgivende på sin mor, når hun foreslår, at han flirter med kvinder ved fredagsbønnen i stedet for de beværtninger, han besøger hver weekend.

Efter bønnen tager han nemlig på bar med rødderne. Og selv om han af religiøse årsager holder sig fra alkohol, har Ramy jævnligt sex med kvinder, han møder i byen.

Det er et kompromis, der skulle tillade ham at føle sig som både en god muslim og som en ganske almindelig amerikaner.

De senere år har vi set en række populære serier som Master of None og Pose, der giver marginaliserede befolkningsgrupper et talerør.

Ramy er en del af samme tendens. Med udgangspunkt i serieskaber og hovedrolleindehaver Ramy Youssefs egne erfaringer som ung og frisindet mand, der har religiøse ambitioner, får vi en sælsomt nuanceret skildring af muslimer.

Historien udfolder sig hovedsagelig som en komedie med sjove indslag. Som når Ramy af frygt for at have gjort en kvinde gravid fylder et brugt kondom med vand for at sikre sig, at der ikke er gået hul på det.

”Vasker du det til en anden gang?” spørger hun forarget, da han tages på fersk gerning.

Men særligt sjovt er det at se hans samspil med forældrene, der forlod Egypten i håb om en lysere fremtid i USA, og hans fandenivoldske søster Dena (May Calamawy).

Dena omfavner i langt højere grad sin vestlige opvækst og nyder at forarge konservative familiemedlemmer med sin påklædning, ligesom hun taler højlydt om sin menstruation.

Det er kosteligt, når den forstokkede onkel Naseem ræsonnerer, at man ikke kan holde en kvinde ansvarlig for, hvad hun siger på den tid af måneden. En stødende udtalelse, der dog preller helt af på Dena. Hun er ligeglad med, hvad en midaldrende mand mener om kvinder.

Men Ramy har en lige så ambivalent relation til hjemlandet USA som med sit egyptiske ophav.

Dramatisk ser vi i et flashback i fjerde afsnit, hvordan 11. september udfolder sig igennem pubertære Ramys øjne. Drengen, hvis største frygt var, at vennerne skulle opdage, at han endnu ikke kunne spille pik, skal pludselig tage stilling til, at hele nabolaget mistænker hans familie for at være terrorister.

Det er hjerteskærende at se, hvordan vennekredsen skrumper ind, mens faren forsøger at være med på holdet ved at montere et amerikansk flag på terrassen.

Her ser Ramys indre kvaler dagens lys. Splittelsen mellem hans to kulturer får ham til at føle sig som en hykler, der ikke kan beslutte sig, hvilket ben han vil stå på.

Atten år senere står han stadig i det samme dilemma.

Serien er ikke bleg for komisk at udstille fordomme såvel som de reelle kulturelle skel, der plager hovedpersonen.

Det ser vi, når Ramy på et tidspunkt efter længere tid dropper sine seksuelle udskejelser og beslutter sig for at blive gift. Først spørger han forældrene om et arrangeret ægteskab, men det viser sig hurtigt at blive for gammeldags for ham.

Han prøver imidlertid at finde en muslimsk hustru fra en respektabel familie. Men når han endelig er alene med sin første kandidat, viser det sig, at hun bare er ude efter et knald. På bagsædet af en bil beder hun ham om at tage kvælertag på hende, mens hun tilfredsstiller sig selv.

Hans rystede reaktion er sigende for seriens perspektiv. Både Ramy og hans bejler prøver at balancere imellem deres konservative kulturarv og det frisindede samfund, de er vokset op i.

Mens han søger et tættere forhold til islam, vil hun bryde ud af social kontrol, der forsøger at tøjle hendes kvindelighed.

Ramy forener mesterligt tragedie med komedie, når den italesætter kulturelle skel, der let kunne være blevet serveret med en pegefinger.