Tv-anmeldelse
20. juni 2016
Preacher
Den irske vampyr, voldsmand og stofmisbruger Cassidy (Joseph Gilgun) udgør kun en brøkdel af det spraglede persongalleri i Preachers. Foto | Lewis Jacobs

Preacher

Komedieguruen Seth Rogen og manusmakkeren Evan Goldberg har med deres nye tv-serie skabt et velfungerende, blodsplattende og morsomt univers, hvor alt kan lade sig gøre.

Af Jens Steinicke Kjær

Med tv-serier som The Walking Dead og Daredevil har serieformatet for længst vist sig passende som fod i hose til at overføre tegneserieuniverser fra trykt papir til dioder i fladskærmen.

Et nyt barn i klassen er tv-udgaven af Vertigos 90’er-tegneserie Preacher.

Tv-seriens skabere er Seth Rogen og Evan Goldberg, som har stået bag voldelige komedieklassikere som hashrygerfilmen Pineapple Express og dommedagskomedien This is the End. 

De to komediekonger har slået skrivepjalterne sammen med Breaking Bad-forfatteren Sam Catlin, mens mændene bag den oprindelige tegneserie, Garth Ennis og Steve Dillon, begge er producere på tv-serien. 

Det er store kræfter, når det kommer til historiefortælling med vold og humor som rød tråd, og disse kræfter skinner hele vejen igennem de tre første afsnit af Preacher.

Seriens tone er tydelig fra start. Under en prædiken i Afrika eksploderer en præst på mystisk vis i Ferrari-røde stråler ud over de rædselsslagne tilskuere. I øvrigt inden han blev besat af noget, der ligner en dæmonkomét fra rummet.

Åbningssekvensen kaster om sig med så mange spørgsmålstegn, at det knapt synes underligt, at der sekunder efter klippes til Texas, hvor vi møder seriens hovedperson Jesse Custer (Dominic Coope).

Jesse vågner fra en drøm, hvor han ser sin fars død. Han står op blandt tomme sprutflasker og tager en præsteuniform på.

Han har for nyligt truffet en beslutning om at lægge sin voldelige fortid bag sig. Nu vil han passe sin afdøde fars kirke og fungere som den lille landsbys præst. 

Jesse mener, at byen har brug for en god præst, og det synes velbegrundet, da indbyggerne både tæller en ung mand, som har skudt halvdelen af sit ansigt i stykker i et selvmordsforsøg, en pædofil buschauffør og en familiefar, der tæver de fleste i byen inklusive sin kone. 

Men Jesses frelserplaner udfordres, da hans voldelige fortid indhenter ham i form af hans slåskampdygtige ekskæreste Tulip O’Hare (Ruth Negga). Hun har brug for hans hjælp til at dræbe en skurk fra deres fortid.

Situationen bliver ikke mindre indviklet, da vampyren Cassidy (Joseph Gilgun) lander i byen efter et fald fra en flyver, hvis besætning han har dræbt og til dels spist.

Cassidys mission er uvis, men han bliver hurtigt venner med Jesse, der imponerer med sine udmærkede kampsportsevner i en nævekamp på det lokale værtshus.

Æstetikken fejler intet. Serien er lækker at se på. Billederne er yderst farverige, på grænsen til det overdrevne, og klipningen og koreografien i de blodige kampscener har en stil, der minder om Tarantinos Kill Bill.

Personerne i serien er alle visuelle lækkerbiskner og bærer præg af et stilbevist, karikeret tegneserielook.

Jesses sexede præst-gone-bad-outfit, Cassidy som rock’n’roll vampyr og det røvhulsformede ar i hovedet på drengen Arseface skaber et alsidigt og farverigt karaktergalleri, som selv Guy Ritchie ville have svært ved at overgå.

Seriens skurke er ikke engang kommet nævneværdigt på banen, men i et flashback til 1881 optræder en pessimistisk cowboy med hævnattitude og af og til vises ryggen af en mystisk mand i hvidt jakkesæt. 

Jackie Earle Haley har optrådt i et par scener, som skurken Odin Quincannon, der indtil videre roligt river huse ned og holder af at lytte til dyr, der bliver slagtet. Men mon ikke vi får en mere diabolsk vinkel på manden, når den tidligere Freddy Krueger-skuespiller får lov til at spille med musklerne?

Tv-serien har i sine første tre afsnit med overvældende succes, skabt et troværdigt univers, hvor alt kan lade sig gøre. Preacher er ekstremt blodig, men ofte i en overdrevet og sjov tone, i samme stil som Sam Raimis gyserkomedieserie Ash vs Evil Dead.

Dog falder Preachers farverige blanding af blod, drama og grotesk humor med garanti ikke i alles smag.

Men hvis man tørster efter grotesk blodsplatteri i eventyrlige omgivelser, der næsten får Robert Rodriguez’ From Dusk til Dawn til at virke lidt grå i spidserne, så kan Preacher slukke tørsten.

Indtil videre har serien dog lukket op for så megen vildskab, plottråde og spørgsmål, at dens sprøde kvalitet kun vil fæstne sig, hvis det hele bliver ordentlig sammentømret i de følgende afsnit.

Titel:
Preacher

Land:
USA

År:
2016

Serieskabere:
Sam Catlin, Garth Ennis, Evan Goldberg, Seth Rogen 

Medvirkende:
Dominic Cooper, Joseph Gilgun, Ruth Negga, Jackie Earle Haley 

Spilletid:
Ti afsnit af cirka 60 minutter 

Anmeldelse:
Tre afsnit

Aldersgrænse:
Tilladt for alle over 15 år

Premiere:
23. maj 2016 på Viaplay

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
09. maj 2018
Greyzone

Greyzone

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten