Biografanmeldelse
18. sep. 2013
Pieta
En pengeopkræver for mafiaen møder en mystisk kvinde, der siger, at hun er den mor, der efterlod ham, da han var spæd. Foto | Jo Young-Jik

Pieta

Kim Ki-duk tager hele sit filmiske mesterskab i brug i Guldløve-vinderen Pieta, der er så underholdende som en mainstream-film.

Af Michael Bo

I kunsthistorien er en pietà den klassiske opstilling, hvor jomfru Maria har taget Jesu afsjælede legeme ned fra korset og sat sig med sin søn slængt over sit skød, selve sindbilledet på lidende, men også afmægtigt moderskab.

En film med den titel, Pieta, fra Sydøstasien og instrueret af Sydkoreas aldrende enfant terrible Kim Ki-duk, kan kun pirre. Kim Ki-duk er, sammen med Lee Chang-dong og Im Sang-soo, sydkoreansk films store, modne auteur efter den europæiske tradition. Han har indimellem boltret sig så meget i den absolutte periferi af sit lands tabubelagte kunstmiljø, at han i lange perioder har været manden, der ikke må nævnes på de breddegrader. Kim Ki-duk har lavet uendeligt poetiske, suggestive film, grumt flæns, men også smertefulde, grundlæggende konventionelle dramaer.

Den sidste gruppe hører Pieta til. Den handler om en pengeopkræver for mafiaen, som indkasserer penge fra og knækker ben på sølle, små butiksejere, der har lånt større beløb, end de kan betale tilbage. Han er så ensom og forfrossen som Alain Delon i Melvilles Ekspert i drab, og ligesom Delon møder han en kvinde, der begynder at smelte ham op indefra. Men hos Kim Ki-duk er kvinden en midaldrende, mystisk skikkelse, som siger, at hun er den mor, der efterlod ham, da han var spæd. Efter at have tævet, voldtaget og ydmyget hende kommer pengeopkræveren i tvivl. Ligesom vi er i tvivl: Er hun hans mor, eller er hun en fremmed hævner?

Pieta er ingen katolsk film, om end den nok så meget ender med en bøn om at lade freden nedstige over menneskeheden. Kim Ki-duk tager hele sit filmiske mesterskab i brug i en film, der myldrer med detaljer, og som er så raskt afviklet, at den nærmest er underholdende som en mainstream-film.

Land:
Sydkorea

År:
2012

Instruktør:
Kim Ki-duk

Manuskript:
Kim Ki-duk

Medvirkende:
Jo Min-Soo, Lee Jung-Jin

Spilletid:
104 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
19. september 2013 som Månedens Film i Cinemateket

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
12. nov. 2019
I morgen danser vi

I morgen danser vi

Biografanmeldelse
30. sep. 2019
XY Chelsea

XY Chelsea

Biografanmeldelse
29. juli 2019
Carmen og Lola

Carmen og Lola

Biografanmeldelse
08. apr. 2019
Gloria Bell

Gloria Bell

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten