Pieces of a Woman

Martha (Vanessa Kirby) går rundt om sig selv.

Prøver at sidde på en yogabold. Rejser sig op igen. Læner sig ind over middagsbordet, mens smerterne hvisles ud mellem sammenbidte tænder. Finder kortvarigt ro i et badekar. Et urinstinkt har overtaget bevidstheden. En fødsel er i gang.

Selv om Marthas kæreste Sean (Shia LaBeouf) støtter på bedste beskub, er det her kvindens slagmark. Hende, der får sprængt sin krop. Hende, der bringer livet til verden.

I én lang, svimlende optagelse på knap 30 minutter følger vi Martha rundt i parrets stilede Boston-lejlighed, mens veerne bliver mere og mere voldsomme.

De har valgt en hjemmefødsel, men da de ringer til jordemoderen, er hun uheldigvis optaget af en anden fødsel. En vikar bliver tilkaldt.

Marthas urdybe brøl skærer helt ind i knoglerne, og da barnet endelig kommer, er der ren lykke i to sekunder. Lige indtil jordemoderen ikke kan finde det lille ny livs hjerteslag.

Prologen i ungarske Kornél Mundruczós første engelsksprogede film er knusende i sin insisteren på at fastholde vores blik. Vi får ikke lov til at kigge væk eller trække vejret. Fotograf Benjamin Loeb gør et mesterstykke i at komme tæt nok på, så vi føler smerten, men ikke så tæt, at vi føler, vi er der.

Vi fastholdes i den passive beskuerrolle, hvor vi tvinges til at reflektere over det, vi ser.

Instruktør Mundruczó har tidligere gjort sig bemærket med White God og Jupiter’s Moon, der på åndfuld vis mikser adskillige genrer i allegorier over flygtningekrisen, der i Ungarn har vist sig særlig brutal.

Pieces of a Woman er af en anden, mere personlig støbning.

Mundruczó og manuskriptforfatter Kata Wéber, der også privat danner par, har selv oplevet at miste et barn, og det er traumet i parforholdet efter fødslen, der sættes under lup i Netflix-dramaet.

Intet er som før, men alligevel er alt det samme.

Martha vender efter få uger tilbage på jobbet med fattet mine, mens søgende blikke i kontorlandskabet forsøger at udvise omsorg. Nøgternt diskuterer hun med både mand og mor om at donere det døde barn til videnskaben.

Hun er utilnærmelig, da enhver form for følelse vil få hende til at miste kontrollen med sit krakelerede selv; de stykker af en kvinde, som titlen indikerer.

Men på grund af distancen bliver det desværre også sværere for tilskueren at involvere sig i parrets sorg. Særligt fordi Mundruczó som nævnt har svært ved at holde sig til én genre.

Filmens varighed på to timer er hårdt opdelt i tre dele, hvor prologen står umanerligt stærkt. Derimod er fremstillingen af parforholdets opløsning en anelse klichépræget. Det gælder specielt Shia LaBeoufs karakter Sean, der som tidligere alkoholiker reagerer med vrede, aggressivitet og utroskab, mens han på oversymbolsk vis er ved at bygge en bro i sit arbejde som brobisse.

Netop som vi er ved at nå et spadestik dybere i karakterernes indre, skifter Mundruczó spor, og vi ender i et retssalsdrama, hvor jordemoderen er anklaget for ikke at have reageret i tide på de uforudsete hændelser.

En sag taget fra virkelighedens verden, som ville have været en fremragende film i sig selv, men som i Pieces of a Woman mere virker som en unødvendig tilføjelse for at skabe ekstra drama.

Vi har alt det drama, som vi har brug for, i Vanessa Kirbys sigende blikke og affejende bevægelser.

Kirby, der blev kendt som Dronningemorens sløsede søster i The Crown, er som en dragende magt, der beordrer vores opmærksomhed, samtidig med at hun insisterer på distancen. Hun kan stå og stirre tomt ind i et fyldt køleskab, hvilket hun gør op til flere gange, og det føles, som om vi er vidne til en krigsscene.

Skuespilleren formår at vise Marthas følelser ­– hendes indre konflikt og den store sorg, der er ved at destruere hende – med afmålte rørelser i kroppen.

Hendes skræmmende gode præstation er allerede blevet honoreret med prisen for bedste kvindelige skuespiller på Venedig-filmfestivalen, og rygterne går tillige om en Oscar-nominering. Det er mere end fortjent.