Biografanmeldelse
26. juli 2016
Paco de Lucía: Flamencoens mester
Paco de Lucia medvirker selv i dokumentarfilmen om hans liv og karriere, men døde kort før færdiggørelsen af filmen i 2014. Flamencolegenden blev 66 år. Foto | Ziggurat Films

Paco de Lucía: Flamencoens mester

Man får lyst til at hoppe i en tidsmaskine og tage til Spanien i midten af forrige århundrede, hvor den guitarbaserede flamenco havde sin storhedstid, inden den blev kommercialiseret allemandseje.

Af Ida Rud


Det er fuldstændigt naturstridigt. De lange, slanke fingre med omhyggeligt filede negle spiller hurtigere på den akustiske guitars strenge, end øjet kan nå at registrere.

”Guitaren har frigjort mig. Jeg udtrykker mig gennem den,” fortæller Paco de Lucía i et gammelt sort-hvidt filmklip.

Han er i sandhed flamencoens mester. For ud over at blænde med sin lynhurtige, perfekte teknik og sin fuldendte, rene klang, så har han en unik musikalitet. Hans akkompagnement og melodier rummer skønhed og vildskab, så hårene på armene rejser sig. Kærlighed, ømhed, sorg, vrede, alle store følelser fremtvinger han på sit hule, seksstrengede instrument.

Han voksede op under beskedne kår i det andalusiske Algeciras, der var en fattig, ildeset del af Spanien. Hans far knoklede hver dag for at skaffe brød på bordet til familien. Men når arbejdsdagen var forbi, tog han ud for at spille flamencomusik, ofte uden at få en krone for det – for musikken var simpelthen meningen med livet.

Derfor var det naturligt, at Paco og hans søskende lærte at spille musik. Ved middagsbordet klapper de tørre flamencorytmer med flad hånd. Men syvårige Paco griber på et tidspunkt guitaren efter at have set sin storebror kæmpe med en lektion hos faren. Langsomt, men sikkert, spiller han den melodi, broren ikke kunne, selvom han aldrig har rørt ved en guitar før.

Historien om Paco fortælles overvejende kronologisk, så vi følger hans udvikling som musiker. Han reflekterer over musikken og sit liv, beskedent og kompromisløst, mens væsentlige personer for ham – fra storebroren, sangeren Pepe de Lucía, til guitaristerne John McLaughlin og Carlos Santana – giver deres besyv med.

Paco de Lucía revolutionerede flamencoen, fordi han inddrog andre genrer i en ellers konservativ musik- tradition – og han blev også udskældt af de gamle musikere. De mente, at han svigtede sine rødder.

Men i filmen forstår vi hans videbegær og evige lyst til at lære og suge til sig. Jazzmusik, rock og fusion – han er grænseløs i sin kærlighed til musik, og det gør ham også til en fantastisk improvisator, en praksis, der ellers ikke før har været forbundet med flamenco.

Fra duoen med den hudløst råt-syngende sigøjner Camarón de la Isla til den mere jazzede The Guitar Trio og hans senere fusionsprægede sekstet – og alle mulige samarbejdspartnere indimellem – går Paco på musikalsk opdagelse, mens filmens lydside forkæler høresansen.

Desværre døde det musikalske geni i en alder af 66 år i 2014. Han var faktisk midt i at medvirke i denne dokumentarfilm – de sidste optagelser skulle være lavet to dage efter, at han pludselig fik hjertestop.

Trods den sørgelige begivenhed bliver filmen aldrig et sentimentalt portræt. Det er særligt stærkt, da det tilmed er hans søn, Curro Sánchez Varela, der debuterer som filminstruktør. Og der er ingen slinger i valsen, når han krydrer nye interviews og optagelser med gammelt arkivmateriale og sepiatonede privatfotos, der gøres smukt levende med panoreringer og dybde-effekter, så personerne nærmest træder ud af billedet.

Pacos liv er spændende nok i sig selv, men det giver filmen endnu mere tyngde, at den også er et portræt af flamencokulturen. Det er de fattiges musik, og i Spaniens gader og skyggefulde gårdhaver mødes folk om musikken, fordi de ikke har andet. Alle kan klappe med, frustration og passion udtrykkes i flamencodans, mens der stemmes i med guitar og sang.

Så stærkt og medrivende er det musikalske fællesskab, at man får lyst til at hoppe i en tidsmaskine og tage til Spanien i midten af forrige århundrede, hvor den guitarbaserede flamenco havde sin storhedstid, inden den blev kommercialiseret allemandseje.

Titel:
Paco de Lucía: Flamencoens mester

Originaltitel:
Paco de Lucía: la búsqueda

Land:
Spanien

År:
2014

Instruktør:
Francisco Sánchez Varela

Medvirkende:
Paco de Lucía, Pepe de Lucía, John McLaughlin, Alejandro Sanz

Spilletid:
95 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
28. juli

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
15. juni 2016
Hundeliv

Hundeliv

Biografanmeldelse
14. juni 2016
A Perfect Day

A Perfect Day

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten