Biografanmeldelse
08. juli 2020
The Outpost
Caleb Landry Jones er filmens ubestridte stjerne som den lidt underlige Ty Carter, der ikke passer ind i drengerøvsatmosfæren blandt soldaterne under krigen i Afghanistan. Foto | Lorenzo Senatore

The Outpost

Medrivende action og godt skuespil af stortalentet Caleb Landry Jones kan næsten opveje et halvsløjt manuskript.

Af Claus Nygaard Petersen

Man kan ikke komme udenom, at Scott Eastwood ligner sin far. Endda rigtigt meget.

Skulle nogen være i tvivl, er pappa Hollywood-legenden Clint Eastwood. Sønnike har indtil videre ikke haft helt så succesfuld en karriere. Han har typisk i mindre roller i actionfilm og -serier, med en enkelt hovedrolle i ny og næ.

Hans sammenbidte stenansigt giver ham en naturlig aura af autoritet, som passer perfekt til den genre.

Derfor er rollen som sergeant Clint Romesha i The Outpost nærmest skræddersyet til ham. Historien er baseret på den virkelige historie om et slag i en afsides dal i Afghanistan, hvor en amerikansk forpost bliver udsat for et massivt angreb fra Taliban-styrker.

Den første time bruges på at lære soldaterne i lejren at kende, mens anden time godt og vel udelukkende er helliget slaget.

The Outpost er klart stærkest i sidste del.

Om det er castingen af skuespillerne eller et svagt manuskript, der er forklaringen på, at etableringen af karaktererne ikke fungerer optimalt, er svært at vurdere.

Manuskriptforfatterne Paul Tamasy og Eric Johnson har ellers den fornødne erfaring med at skildre helteskikkelser og sande historier med film som boksedramaet The Fighter og Patriots Day, der handler om terrorangrebet i Boston i 2013.

Instruktør Rod Lurie, som selv er uddannet på det amerikanske militærakademi West Point, er en habil historiefortæller, om end han aldrig har indfriet de forventninger, han selv skabte med den politiske thriller The Contender.

Scott Eastwood gør det, hvad han skal: skuler olmt og bjæffer ordre. Men den helt store skuespilmæssige oplevelse er talentet Caleb Landry Jones, der tidligere har gjort sig bemærket i biroller – for eksempel i Three Bilboards Outside Ebbing Missouri og senest Lone Scherfigs The Kindness of Strangers.

Som outsideren Ty Carter formår han at hæve sig over de andre. Hvad enten det er sammen med de andre, hvor den lidt underlige Carter ikke helt passer ind i drengerøvsatmosfæren, eller i de ekstremt intense kampsituationer, er Caleb Landry Jones filmens ubestridte stjerne.

Og så kommer vi til detuden sammenligning bedste argument for at se filmen i biografen.

Kuglerne fyger om ørene, og eksplosionerne dundrer, så det skælver i brystkassen.

Kamera-arbejdet er exceptionelt. Flere gange følger det med, når en af soldaterne skal bevæge sig fra en bygning til en anden, mens helvedet raser omkring dem. Lange, uafbrudte indstillinger (eller det, som ligner forbavsende godt) og veltimet speciel effects skaber til fulde illusionen om, at vi bevæger os midt i infernoet og derved får et lille indblik i, hvad der skete den dag, Camp Keating blev angrebet.

Men også her rammes filmen af det problem, at vi ikke har fået skabt mindeværdige øjeblikke med soldaterne. Så når de dør, er det mere en konstatering end en følelsesmæssig knytnæve i maven.

Et godt sammenligningsgrundlag er Ridley Scotts Black Hawk Down fra 2001. Begge er baseret på virkelige begivenheder, hvor amerikanske soldater skal kæmpe sig ud af noget nær umulige situationer i et fremmed land og massiv modstand.

Scotts film har dog et overlegent æstetisk udtryk og formår at skildre personerne, så hvert dødsfald rammer. Det hjælper selvfølgelig, at han har haft et stjernespækket ensemble til rådighed.

”Vi er her ikke for at dele slik ud,” bemærker en af soldaterne tørt i The Outpost, der er en grum hyldest til de drenge, som kom ud af Camp Keating med livet i behold. Det amerikanske flag og patriotismen er helt i top, men filmen når ikke de samme højder.

Titel:
The Outpost

Land:
USA, Bulgarien

År:
2020

Instruktør:
Rod Lurie

Manuskript:
Eric Johnson

Medvirkende:
Scott Eastwood, Caleb Landry Jones, Orlando Bloom

Spilletid:
123 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
9. juli

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
27. nov. 2023
Thanksgiving

Thanksgiving

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten