Out of the Furnace

Christian Bale druknede i anmelderroser for sin rolle i Oscar-frontløberen American Hustle. Og kravet om at tage 20 kilo på var formentlig – i Bales ekstreme tilfælde – en smal sag.

I det fåmælte drama Out of the Furnace leverer Bale imidlertid karrierens højdepunkt.

Vi befinder os i industriflækken Braddock, hvor halvt sammenstyrtede fabrikker står tilbage som udpinte levn fra en bedre tid. Året er 2008, og på barens fedtede fjernsynsskærm lover Obama forandring. Her i det amerikanske rustbælte klinger løftet om håb imidlertid lige så hult som de tomme butiks-bygninger.

Enhver mands muligheder er groft sagt reduceret til pest eller kolera. Enten tjener man sin slaveløn på stålværket, eller også melder man sig til hæren og sendes til Irak.

Christian Bale og Casey Affleck spiller brødrene Russell og Rodney Baze, der vælger hver sin levevej.

Gennem velvalgte nedslag følger vi brødrenes nederlag gennem en årrække. Russell, der ellers er den lovlydige optimist, ryger i fængsel for spritkørsel og mister sin kæreste Lena (Zoe Saldana). Rodney vender tilbage fra Irak og deltager i brutale nævekampe, der arrangeres af den dybt uberegnelige narkokonge, Harlan DeGroat (Woody Harrelson).

Da Rodney forsvinder og formodes dræbt, indleder den netop løsladte bror et hævntogt, der strækker sig dybt ind i omegnens skovområder – en lovløs hillbilly-region, hvor DeGroat er enevældig, og autoriteterne nægter at sætte deres ben.

Den relativt enkle handlingstråd er imidlertid kun rygraden i en fortælling, der skildrer den amerikanske arbejderklasses vilkår midt i det nye årtusinds største krise.

Tristessen understeges stilistisk af den grynede og blågrå billedside, der er optaget udelukkende på gammeldags 35 millimeter film. Et fornuftigt valg af instruktør Scott Cooper, der også stod bag den Oscar-belønnede Crazy Heart fra 2009.

Men først og fremmest glimrer Out of the Furnace ved en lang række beundringsværdige skuespilpræstationer, ikke mindst af Affleck og Bale som brødrene Baze. Her overskygges Bales karakter ikke af den method-acting, der efter min mening har givet tidligere roller en lettere anstrengt aura.

Også Sam Shepard som brødrenes stoiske onkel, Forest Whitaker som politichefen, der stjæler Russells kæreste og Willem Dafoe som lokal gangsterboss, leverer brændstof til en fortælling, der primært er karakterdrevet.

Woody Harrelson er desuden frygtindgydende som eksplosiv outlaw med et moralsk kompas, der peger direkte mod helvede. Sammen med HBO-serien True Detective cementerer dette forhåbentlig Harrelsons genopstandelse i mere seriøse roller.

Filmens mange karakterer er således alle forgreninger af det samme udgangspunkt. Mens nogle bider smerten i sig og hutler sig stolt gennem en trøstesløs hverdag, frister andre sig over på den forkerte side af loven i en søgen efter kvikke kontanter og kulørte indslag.

Samtidig hudfletter Out of the Furnace USA’s engagement i Irak uden at vise så meget som et sekund fra selve slagmarken. Dermed indskriver filmen sig i en tradition af (anti)krigsfilm som Ari Folmans Waltz with Bashir og Susanne Biers Brødre, der fokuserer på den indre kamp og de menneskelige traumer, der følger i krigens blodstænkede kølvand.

Gennem sammenskudte øjenbryn og ordknappe ytringer formår Casey Affleck intelligent at fremstille en karakter med dybe sår mejslet i psyken. Frustrationerne ligger gemt mellem linjerne hos en mand, der har oplevet krigens værste sider og nu kun føler sig levende ved at blive tæsket halvt ihjel.

Et fladt slutopgør mellem Russell og DeGroat og et par overtydelige referencer til The Deer Hunter og Ondskabens øjne er parenteser i en film, der maler et helstøbt portræt af et dysfunktionelt lokalsamfund i finanskrisens æra.