Biografanmeldelse
05. feb. 2025
Noas ark

Den brasiliansk-indiske animationfilm gengiver ikke Bibel-fortællingen Noas ark, men baserer sig i stedet på brasilianske digte, hvor rotter sniger sig ombord på arken og deltager i en sangkonkurrence. 

Foto | Gullane

Noas ark

Musikalsk version af fortællingen om Noas Ark er en rodet omgang, som mest skal nydes for humoren og de brasilianske rytmer.

Af Kristian Ditlev Jensen

Der er ikke noget bedre end, når voksne tager børn alvorligt. Det kan man også gøre kunstnerisk, nemlig ved at lave ægte kunst i børnehøjde.

Men indimellem ser vi også det modsatte. At film til børn ikke er nær så gennemarbejdede og stilrene, som man kunne ønske sig.

Et noget skuffende eksempel på det er den brasiliansk-indiske animationsfilm om Noas Ark, som de to brasilianske instruktører Alois Di Leo og Sergio Machado har lavet sammen. De er mest kendt for kortfilm og musikvideoer.

Noas Ark er ikke en gengivelse af historien fra Bibelens Første Mosebog, om manden Noa, som skal frelse verden og alle dyrene ved at bygge en kæmpebåd, da Gud oversvømmer Jorden i vrede over menneskenes synder.

Det er derimod en slags spinoff-film baseret på digte skrevet af de brasilianske musikere Vinícius de Moraes og Tom Jobim – sidstnævnte er et pseudonym for den berømte bossanovamester Antônio Carlos Jobim.

I musikernes version af Noas Ark sniger to rotter – Tom og Vini, opkaldt efter netop musikerne – sig ombord på skibet. Der bliver snart arrangeret en sangkonkurrence, og rotterne stiller op og vil bruge deres musikalske sejr på at skabe fred imellem alle dyr. Som er outsidere er de oplagte som gøglere og entertainere.

Filmen er okay, og man kan godt bruge en lørdag eftermiddag på at se den med sine børn. Men den er også lidt intetsigende, og det skyldes først og fremmest, at den er utroligt rodet. Den vil simpelthen for meget på én gang.

Animationsstilen er et miskmask af organiske streger og kantede, nærmest digitale elementer med et stopmotion-look. Nogle dele er ekstremt detaljerede, andre dele er overfladiske og uskarpe.

Og computerpåvirkningen er tydelig. De animerede ”brikker” er flere steder lagt så meget oven på baggrunden, at det samlede indtryk virker ufærdigt.

Plottet er ikke voldsomt spændende, og mange figurerer er uoriginale. Der er naturligvis hovedpersonerne, som er uartige og utilpassede rotter ligesom kokken Remy og hans venner i Ratatouille.

Men der er også insekter, som lige så godt kunne være marcheret ud af Antz. Og når kongen over alle dyrene nærmest er en kopi af Mufasa fra Løvernes konge, bliver man lidt træt.

Den musikalske glæde i filmen er åbenbar og sine steder dejligt brasiliansk. Men igen bliver det en megamix af stilarter. Der er både sarte viser, sej rap, altmodisch cabaret, klar pop og dunkende house-rytmer. Det er til tider funky, men samlet set må man spørge, hvad instruktørerne egentlig vil med deres bric-à-brac.

Jeg vil gerne give filmen en chance, men selv når jeg strækker fortolkningen til, at de mange usammenhængende enkeltdele kunne pege på mangfoldighed som tema, strander jeg.

For hvis det er, hvad man har villet, er der slet ikke nok forskellige dyr. Det virker på den ene side underligt henkastet og på den anden sært forceret.

Men gudskelov er der indimellem en smule humor, og det er ret sjovt, når kakerlakken Alfonso bryder ud i La Cucaracha – som netop betyder ”kakerlak” på spansk.

Titel:
Noas ark

Originaltitel:
Arca de Noé

Land:
Brasilien, Indien, USA

År:
2024

Instruktør:
Alois Di Leo, Sergio Machado

Manuskript:
Sergio Machado

Medvirkende:
Simon Stenspil, Jesper Hagelskær Paasch, Mikkel Hoé Schildknecht Knudsen, Annelie Karui Saemala

Spilletid:
96 minutter

Aldersgrænse:
Frarådes børn under 7 år

Premiere:
6. februar

Relevante artikler

Biografanmeldelse
29. jan. 2025
Hundemand

Hundemand

Fra samme skribent

Tv-anmeldelse
04. dec. 2025
Hvem passer på grisene?

Hvem passer på grisene?

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Valdes jul – Vintermiraklet

Valdes jul – Vintermiraklet

Serieanmeldelse
28. nov. 2025
Blossoms Shanghai

Blossoms Shanghai

Serieanmeldelse
24. nov. 2025
The Beast in Me

The Beast in Me

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten