Biografanmeldelse
29. okt. 2014
Nightcrawler
Jake Gyllenhaal tabte ti kilo til rollen som Louis Bloom, der både bogstaveligt og i overført betydning fremstår som en sulten reporter. Foto | Bold Films

Nightcrawler

Dan Gilroys mediekritik klinger lidt hult, men Jake Gyllenhaal er fremragende som psykotisk reporter, der stikker sit kamera i storbyens blødende sår.

Af Rune Bruun Madsen

Jo mere blod, jo bedre.

Det er grundreglen i et hypermoderne mediesamfund, hvor folk slubrer morgenmad med soveøjne til tv-billeder af trafikuheld, skudepisoder og mordofre.

Eller som nyhedschefen Nina, spillet af Rene Russo i en djævelsk comeback-rolle, kynisk udtrykker det i Nightcrawler: ”Den perfekte nyhed er en skrigende kvinde i et overklassekvarter, der løber ned ad gaden med halsen skåret over.”

Jake Gyllenhaal er Louis Bloom, der stjæler skrotmetal fra industriparker i de mere ublu afkroge af Los Angeles for at tjene et par skillinger. Han opererer på samfundets bund, men har en parasits evne til at tilpasse sig nye forhold og arbejde sig opad i økosystemet.

Da han en dag overværer et trafikuheld, hvor et lokalt tv-hold stikker kameralinsen helt op i ofrets åbne sår, bytter han straks en stjålet cykel til et håndholdt kamera og en politiradio.

Som en moderne vampyr af storbyen vil han nu suge næring fra ulykkelige skæbners blod.

Nattens optagelser sælger han til Nina, der selv er dybt afhængig af stigende seertal for at bevare sin position i mediekredsløbets foranderlige cyklus. Louis er ferm til sit håndværk, og mens optagelserne bliver mere og mere saftige, vokser antallet af cifre på lønningschecken.

Vi skal dog igennem lovligt mange uheld af stigende intensitet for at slå fast, at Louis er villig til at gå endog meget langt for at overhale den klike af paparazzier, der konstant kæmper om næste blodige scoop. Undervejs får han råd til at hyre en makker (Riz Ahmed), der får en svært afrystelig rolle i finalescenen.

Stilistisk er filmen en slags neo-noir med konstante totalbilleder af den kunstigt oplyste nattehimmel over Los Angeles. Her ligger Nightcrawler sig i naturlig forlængelse af Nicolas Winding Refns Drive. Louis er noir-genrens antihelt, mens Nina er den afdankede femme fatale, der har toppet både på job og med krop.

Filmen er instrueret af Dan Gilroy, der tidligere har skrevet manuskriptet til blandt andet The Bourne Legacy. Med Nightcrawler har Gilroy skabt et grotesk-underholdende og stilsikkert drama, der overraskende nok er hans debut som instruktør.

Gyllenhaal er ekstremt troværdig i rollen som katastrofeliderlig natteravn. Hver eneste sætning fra hans mund lyder som en selvhjælpsbog på repeat.

Med massive dådyrøjne og slesk pomadehår placerer Louis sig i samme sociopatiske boldgade som Patrick Bateman i American Psycho: veltalende, kalkuleret og absolut moralsk fordærvet. Alligevel er der noget sært tiltrækkende ved hans raffinerede passion for sit makabre fag.

Ved et trafikuheld i bjergene bag byen slæber han eksempelvis et lig fra mørket og ind i forlygternes rampelys, for at få et godt billede. De journalistiske og etiske principper må vige for det æstetiske udtryk.

For Louis er uheldet et skønmaleri, og han er selv med til at føre penslen.

Problemet er imidlertid, at hans personlighed ikke udvikler sig i løbet af filmens næsten to timer. Ved finalen er han præcis lige så glattunget og afstumpet, som da vi lærer ham at kende.

Derfor kommer Gilroys kritik af vold i medierne også til at fremstå en anelse ensidig i en film, der ellers mestrer en realistisk, sorthumoristisk tone.

Medievolden er en logisk konsekvens af udbud og efterspørgsel, konstaterer Nina som forsvar for at klyngebombe seerne med de eksplicitte billeder. Men den konklusion er de fleste blandt filmens publikum nok bekendt med på forhånd.

De blodige nyhedsmedier eksisterer i sidste ende kun som en logisk konsekvens af alle os seere, der med største fornøjelse labber død og ødelæggelse i os med samme lemfældige attitude som et afsnit Paradise Hotel.

Her var kritikken af publikum som voldsliderlige voyeurs og en mediekultur i frit forfald en anelse mere raffineret i eksempelvis Michael Hanekes Funny Games.

Som samfundspolitisk statement klinger Nightcrawler derfor en anelse hult. Som et intenst portræt af en dedikeret psykopat er filmen derimod en sær fornøjelse.

Titel:
Nightcrawler

Land:

USA

År:
2014

Instruktør:
Dan Gilroy

Manuskript:

Dan Gilroy

Medvirkende:
Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Bill Paxton, Riz Ahmed

Spilletid:

117 min.

Aldersgrænse:

Tilladt over 15 år

Premiere:
30. oktober 2014

Relevante artikler

Tale
18. juni 2014
Haneke gør os bange

Haneke gør os bange

Essay
29. apr. 2004
Filmvold dræber ikke

Filmvold dræber ikke

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
19. nov. 2014
Human Capital

Human Capital

Tv-anmeldelse
13. nov. 2014
Democrats

Democrats

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten