Biografanmeldelse
04. feb. 2015
Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed
Ben Stiller er tilbage som nattevagten på et museum, hvis kunstgenstande vækkes til live om natten. Det gælder også en udstillingsdukke af Teddy Roosevelt, som Robin Williams lægger komisk talent til i sit livs sidste rolle. Foto | Twentieth Century Fox

Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed

Tredje – og forhåbentlig sidste – del af Nat på museet-serien er en stjernespækket, men knapt så morsom eventyrfilm med Robin Williams i sin sidste rolle.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Den bærende idé bag Nat på museet-filmene er ikke til at tage fejl af: Hvad nu hvis alle genstandene på New Yorks naturhistoriske museum vækkedes til live om natten?

Folkene bag stiller nu hvad-nu-hvis-spørgsmålet for tredje gang i Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed.

Mens første film i serien var et hæderligt bud på en eventyrfilm for børn, blev i handlingen i toeren flyttet til et museum i Washington med et blandet resultat. Med den nye film danner London nu ramme for eventyret, der trods alt virker mere forfriskende end sin forgænger.

Alt går tilsyneladende godt på Natural History Museum i New York. I de to foregående film har nattevagten Larry Daley (Ben Stiller) bortforklaret museets hemmelighed for omverdenen ved at kalde de levende genstande for special effects. Nu er Larry tilbage på museet, denne gang netop som ansvarlig for special effects.

Museets hemmelighed ligger i den magiske, egyptiske gulvtavle. Men snart begynder tavlen at tabe sine magiske evner og får alle museumsgenstandene til at opføre sig mærkeligt. Tavlen viser sig kun at kunne reddes med hjælp fra en egyptisk farao, der står udstillet på British Museum i London.

For at redde sine venner må Larry nu drage til den engelske hovedstad. På sin rejse får han blandt andet følgeskab af sin søn og det efterhånden velkendte Nat på museet-slæng: Teddy Roosevelt (Robin Williams), hunner-kongen Attila (Patrick Gallagher), miniature-romeren Octavius (Steve Coogan) og miniature-cowboyen Jedediah (Owen Wilson).

Desuden støder hulemanden Laaa (også spillet af Ben Stiller, nu på en mere gryntende facon) til gruppen og knytter særlige bånd til Larry.

Larry har særdeles svært ved at give slip på sin teenagesøn og lade ham blive voksen, og det ømtålelige forhold mellem far og søn bliver tematikken, der skal bære løjerne. Budskabet er velmenende nok, men i forsøget på at gøre filmen dybere bliver det også en kende forudsigeligt og kedeligt.

I London stifter gruppen bekendtskab med nye museumsgenstande, og det bliver tydeligt, at filmen virker bedst, når den spiller på mødet mellem den virkelige verden og museets kunstighed. Især er den ærkebritiske Sir Lancelot (Dan Stevens) underholdende som høvisk ridder, der skal gebærde sig i den moderne verden.

Serien har hele vejen igennem været velsignet af et stærkt cast, som i den nye film forstærkes yderligere med navne som Ben Kingsley og Hugh Jackman – sidstnævnte spiller i øvrigt sig selv med en befriende selvironi.

Ben Stiller Stiller er igen sikker i rollen som nattevagten, der må agere redningsmand og tropsfører for den brogede skare af eksotiske personager. Han forvalter rollen med både sårbarhed og beslutsomt heltemod.

I sit livs sidste film får Robin Williams det maksimale ud af sin rolle, selv om man kunne unde ham en bedre film at slutte af på. Rollen som Roosevelt er simpelthen for flad til Williams’ komiske talent, og han drukner desværre i en overflød af andre figurer.

Både Ben Kingsley og Owen Wilson fråser deres gode kræfter på karakterer, der enten er ligegyldige eller gennemført platte. Og der går unægteligt lidt inflation i stjernerne, når Ben Kingsley sammenlagt er med i mindre end fem minutter af filmen.

Til gengæld er Ricky Gervais et lyspunkt som museumsdirektøren, der minder mistænkeligt meget om hans The Office-karakter David Brent – han er som altid en flabet fornøjelse.

Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed er en ganske fantasifuld eventyrfilm, og som en blanding af Indiana Jones, Toy Story og Min søsters børn vælter byen har universet masser af potentiale. Men filmen formår aldrig at bryde med den moraliserende forudsigelighed – og den er ikke sjov nok.

Når store dele af komikken er baseret på Ben Stillers langsomt opfattende hulemand, bliver det bogstaveligt talt en omgang fald-på-halen-komik og hulemandshumor, der taler ned til publikum.

Titel:
Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed

Original titel:
Night at the Museum: Secret of the Tomb

Land:
USA, England

År:
2014

Instruktør:
Shawn Levy

Manuskript:
David Guion, Michael Handelman

Medvirkende:
Ben Stiller, Robin Williams, Owen Wilson, Ben Kingsley, Ricky Gervais

Spilletid:
98 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes under 7 år

Premiere:
5. februar 2015

Relevante artikler

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten