Biografanmeldelse
13. jan. 2023
Music for Black Pigeons
Man bliver i Music for Black Pigeons lukket ind i jazzmusikkens verden på en måde, så man både forstår genrens historie og de følelser, som musikerne får i udførslen. Foto | Adam Jandrup

Music for Black Pigeons

Jørgen Leth og Andreas Koefoed har skabt en brandgodt fortalt dokumentar, der bedre end nogen anden film indkapsler, hvad det giver os at spille og høre musik.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en musikdokumentar, der så indbydende og medlevende inviterer publikum med til koncert og ind i øvelokalet.

Eller så indsigtsfuldt og sigende indkapsler, hvad det giver os at spille og høre musik.

At det er jazz, nærmere bestemt Jakob Bros sjælfulde, stemningsmættede, simple kompositioner – og ikke klassisk, rock, hiphop eller heavy metal – er i én forstand underordnet. I en anden forstand er jazzen helt afgørende for filmens form, fordi den er et emne, Jørgen Leth kender bedre end de fleste.

Måske er det netop, fordi Music for Black Pigeons – som Jørgen Leth har instrueret sammen med Andreas Koefoed, der sidste år stod bag The Lost Leonardo – fokuserer meget snævert, at den rammer noget helt universelt om musikkens livgivende kraft. 

Hvad enten det er saxofonisten Lee Konitz, der fortaber sig i en jamsession, eller komponist og guitarist Jakob Bros lille baby, der griner, mens Jakob spiller Mester Jakob på ukulele.

De smukke stemningsbilleder er indfanget med et klassisk observerende kamera og sans for musikken som en meget fysisk størrelse, der lokkes frem af strenge, horn, piano og slagtøj.

Jakob Bro er filmens bindeled gennem mange års indspilninger og koncerter, med flere eller færre grå stænk i krølhår og skæg og iklædt farverige skjorter og striktrøjer med mønstre. Hans udtryksfulde kompositioner fra albums som Balladeering og December Song danner musikalsk og følelsesmæssig klangbund for stærke, fritsvævende scener med mange store jazznavne.

Gennemgående sidder musikerne skoleret foran Jørgen Leth, der stiller spørgsmål bag kameraet for at nærme sig musikken indefra.

Én beskriver det at spille som en spiral, han arbejder sig ind i. En anden som en meditation, han giver sig hen til. For den danske jazztrompetist Palle Mikkelborg er musikken en søgen efter mening i tilværelsen.

Filmen lader musikernes tøven og tænkepauser tale for sig selv. De venter ofte længe, før de forsøger at sætte sprog på ting, de plejer at sige med deres instrument.

Music for Black Pigeons levner i det hele taget plads til, at øjeblikket kan udfolde sig. Filmen er dejligt ukunstlet ud over at være brandgodt fortalt. Formen indfanger på poetisk vis jazzens spontane væsen som en vedvarende udforskning af stilarter, toner og udtryk, der konstant skifter.

”Hver gang jeg blæser en tone i hornet, tænker jeg: Hvor kom det fra?” funderer Lee Konitz, som vi vender tilbage til ofte.

Jakob Bro samler folk omkring sig, hvis musikalske temperament passer til hans eget, uanset alder.

”Lee er en af de yngste og Jakob en af de ældste musikere, jeg har spillet sammen med,” siger den blide guitarist Bill Frisell på et tidspunkt, selv om kollegernes alder er omvendt. Musikerne er alle godt selskab, og de udtrykker sig på en enormt malerisk måde, som filmskaberne fører videre i klipningen.

Music for Black Pigeons har en lyrisk naturlighed og en glæde ved det fejlbarlige, der er helt i tråd med Jørgen Leths kunst. Det er en hyldest til øjeblikkets frisatte kreativitet. Jazzmusikerne giver sig hen til musikken, og det samme gør man som publikum.

Sideløbende med de flotte liveoptagelser og kloge refleksioner over livet, kunsten og kreativiteten giver Music for Black Pigeons en fornemmelse af jazzhistoriens vingesus som én lang samtale, der går i arv og udvikler sig gennem generationer.

Filmen klipper rørende fra en indspilning med trommeslageren Paul Motian i 2008 til en mindekoncert for ham i 2021, tiåret for hans død. Jon Christensen, Tomasz Stańko og Lee Konitz døde også, inden filmen havde premiere, men deres musik lever videre.

”Når man har spillet sammen med dem, er det, som om man tager dem med sig,” som Jakob Bro siger.

Titel:
Music for Black Pigeons

Land:
Danmark

År:
2022

Instruktør:
Jørgen Leth, Andreas Koefoed

Medvirkende:
Jakob Bro, Lee Konitz, Bill Frisell, Midori Takada, Paul Motian, Tomasz Stańko

Spilletid:
92 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
26. januar

Relevante artikler

Biografanmeldelse
21. jan. 2022
The Lost Leonardo

The Lost Leonardo

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
01. dec. 2025
No Other Choice

No Other Choice

Biografanmeldelse
11. nov. 2025
Jay Kelly

Jay Kelly

Biografanmeldelse
19. okt. 2025
Frankenstein

Frankenstein

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten