Modstanderen

En iransk bryder griber fat i sin ærkefjendes trikot, og en ulv lister på snepoter gennem den svenske nat.

Sådanne skarpe enkeltbilleder bliver fortættede symboler i Modstanderen og bekræfter, at Milad Alami efter Charmøren og serier som Når støvet har lagt sig og Bullshit er et af Nordens mest spændende instruktører lige nu.

Alami er født i Iran, opvokset i Nordsverige, filmskoleuddannet og bosat i Danmark. Man mærker erfaringerne som flygtning i Modstanderen, men også en ægte poetisk vision og evnen til at skære ind til benet.

Filmen skildrer en tilværelse i sprækkerne mellem håb og skam, sandhed og overlevelsesløgne.

Payman Maadi, kendt fra Nader og Simin – en separation, spiller uflamboyant og overbevisende filmens hovedperson, Iman.

Han er elitebryder på flugt og lever i asylsystemets ventepositioner i det vinterkolde Sverige. Han leverer pizzaer og bliver gennet fra rum til rum på asylcentret sammen med sin gravide hustru og to piger. Han træner hårdt, i håbet om at sportslig succes kan være en genvej til asyl.

Iman brokker sig ikke. Han bærer på en hemmelighed, som langsomt presser sig op til overfladen.

For hvem er titlens modstander egentlig? Systemet i Sverige? Den konkurrent, Iman banker til blods i første scene? Hustruen, der ved noget, vi andre ikke ved? Ulven på den finske grænse?

Drømmesekvenser, symboler og antydninger siver elegant ind og ud af de ellers rå, institutionelle miljøer. Der er ømhed i detaljerne og smerte i pauserne.

Modstanderen er ikke kun et drama om flygtningetilværelsen, ikke kun en thriller og meget lidt en sportsfilm. Mest er det en film om den kamp, vi alle fører for at se os selv i øjnene. En kamp, som her har en tårnhøj indsats og udkæmpes med lige dele is og ild.