Marvel 616

Marvel har normalt et jerngreb om biografmarkedet, hvad et hurtigt blik på det internationale billetsalg vidner om.

Derfor er det underligt at have et år, hvor der ikke har været en eneste film fra superhelte-titanen.

De planlagte Black Widow og Eternals er blevet udskudt på grund af covid-19. Og på serie-fronten er det kun de to knap så opsigtsvækkende Agents of Shield og Hellstrom, der har kunnet stille helte-tørsten bare en smule.

Som appetitvækker til den imødesete serie WandaVision – der kommer på Disney+ i januar – byder den nyeste streamingtjeneste i Danmark på et kig bagom kulisserne hos Marvel, der er ejet af Disney.

Hvordan har superhelte-giganten påvirket verden via fantastiske historier om gode mennesker med udsædvanlige kræfter?

Marvel 616 er det tætteste, vi kommer på ublu propaganda i år, hvis vi ser bort fra diverse politiske reklamer eller ditto dokumentarer.

Titlen henviser til Earth-616, som i Marvel-universet er den planet, hvor de fleste historier finder sted. Og vi kommer godt omkring i det store vingefang, som selskabet har bredt ud over vores klode og samfund.

I første afsnit, som også er et af de bedste, kastes blikket på en japansk live-action tv-serie om Spider-Man. Den kørte på tv fra maj 1978 til marts 1979 i Japan, men det var faktisk først i 2009, at folk udenfor det østlige ørige fik mulighed for at stifte bekendtskab med det unikke indslag i Marvel-universet.

Der er adskillige højdepunkter.

Stuntmanden, som var iklædt den ikoniske edderkoppedragt fortæller, hvordan filmfolkene lavede de forskellige halsbrækkende scener. Når der skulle klatres op og ned eller hænges fast på en bil, var det ved hjælp af den lidet højteknologiske metode, hvor de spændte ham fast med reb og så ellers håbede på, at det holdt!

I en anden spændende anekdote, der vidner om, at sikkerhedsreglementet var lidt mere lempelige dengang, fortæller stuntmanden, hvordan de mange eksplosioner i showet blevet håndteret. Lad os nøjes med at sige, at eventuelt løse tråde på kostumet blev svedet af mere end en gang.

Her er serien bedst.

Den tager fat i de mere obskure og mindre belyste elementer, hvor Marvel på en eller anden måde har haft en finger med i spillet rundt omkring i verden.

Men interessen forsvinder i det øjeblik, en ukendt person fra det store firma tårner frem og fortæller, hvordan det er åh så vigtigt for medievirksomheden at fremelske den slags herlige nørderi.

Det er muligt, at det rent faktisk forholder sig sådan. Men det klinger alligevel hult, når vi henover de otte afsnit åbenbart befinder os i en verden, hvor kun Marvel leverer popkultur.

Ydermere er det lidt for tilfældigt, at de figurer, som får mest opmærksomhed, er dem, som er på vej med deres egen serie, nemlig Ms. Marvel og Moon Knight.

Man forstår dog godt ræsonnement. For det første er det god reklame, og for det andet er det en fin måde at give folk, der ikke kender tegneserieforlaget, information om kommende produktioner, uden at det umiddelbart virker alt for forceret.

Sidste afsnit handler om dramaeleverne på en amerikansk high school, som skal opføre to teaterstykker. Marvel Spotlight hedder det nyeste tiltag for totalt verdensherredømme, hvor skoler kan lave op til tre forskellige stykker med en Marvel-helt som hovedperson.

Selvfølgelig er de skrevet, så de indeholder en god morale til de unge mennesker, og vi kommer da også ganske godt ind på livet af de unge dramatikere.

Alligevel kan man ikke slippe tanken om, at det må være sådan, Scientology og andre kultlignende organisationer hverver medlemmer.