Biografanmeldelse
21. dec. 2015
Marnie – min hemmelige veninde
Hvem er den mystiske, men dragende Marnie i virkeligheden? I Marnie – min hemmelige veninde går fantasien og barndommen hånd i hånd. Foto | Studio Ghibli

Marnie – min hemmelige veninde

Det legendariske, japanske Ghibli-studie takker foreløbigt af med en legesyg hyldest til barndommens fantasi.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I mere end tre årtier har det japanske animationsstudie Ghibli givet os fortællinger for både børn og voksne og hovedværker som Grave of the Fireflies, Prinsesse Mononoke og Chihiro og heksene.

Fantasi, barndom og en magisk opfindsomhed strømmer gennem Ghibli-studiets film som en gennemgående drivkraft. Men nu er det måske snart slut.

Studiet varsler, at ugens premierefilm, Marnie – min hemmelige veninde, kan bliver den sidste film. Studiets største instruktør Hayao Miyazaki takkede selv af i 2013 med Når vinden rejser sig, og nu meddeler studiet, at man i hvert fald har brug for en pause for at overveje, hvad der skal ske i fremtiden.

Så meget desto mindre er det derfor svært ikke at læse en eller anden form for metakommentar fra Ghibli om Ghibli ind i filmen.

Marnie – min hemmelige veninde er på mange måder lige præcis en film, der ikke blot er fantasifuld, men som også i sig selv handler om fantasien og hylder den barnlige opfindsomhed.

Filmens handling baserer sig på Joan G. Robinsons roman When Marnie Was There fra 1967, men udspiller sig i den 42-årige Ghibli-instruktør Hiromasa Yonebayashis udgave i et nutidigt Japan.

”Der er en usynlig cirkel i verden, som man enten kan være inde i eller udenfor,” fortæller filmens hovedperson, den unge pige Anna tidligt i filmen.

Anna føler sig udenfor. Hun har ingen venner og er med sit mutte gemyt og sin tegneblok lidt af en dagdrømmer.

Efter et astmatisk anfald sender Annas plejeforældre hende på landet, så hun kan få noget frisk luft. Her stifter hun hurtigt bekendtskab med en forladt herregård i en marsk og ikke mindst den gudesmukke Marnie fra filmens titel.

Med mødet med Marnie åbner Anna pludselig op og knytter snart et tæt bånd til den søde, men mystiske pige. For hvem er egentlig denne Marnie, der bor i det ellers forladte marskhus?

Marnie og Anna er modsætninger. Mens Marnie ligner en Barbie-dukke med sit lange, blonde hår, er Anna en drengepige med mørkt og kort hår.

Hurtigt lukker filmen os ind i et fantasifuldt univers. Og mens det ofte føles fortænkt og unaturligt, når almindelige spillefilm trækker på en magisk realisme, virker det straks mere rigtigt i Ghiblis animationsunivers.

Det tegnede anime-univers nærmest indbyder til leg og magi, og filmen væver virkelighed og fantasi sammen i ét væk. For Anna er Marnie en frelsende ven, men det er længe uklart, om Marnie blot er en konstruktion i Annas hoved eller en virkelig person.

Selv om Marnie – min hemmelige veninde er japansk og foregår i Japan, er der noget umiskendeligt vestligt, sågar britisk over den. Foruden at være baseret på en britisk bog, bebor Marnie en mindre herregård i engelsk stil og området ligner til forveksling et engelsk bakkelandskab.

Marnie inviterer tilmed Anna til hendes forældres fester, hvor britiske gentelmen og ladies mingler rundt i noget, der ligner kostumerne fra Downton Abbey.

Der er således reminiscenser af vestlig kultur og endda direkte referencer til eventyr som Askepot, da Marnie mister sin sko efter festen. En vovet læsning vil kunne finde tegn på et latent lesbisk kærlighedsforhold mellem de to piger, men det udfoldes aldrig helt entydigt.

Og da Anna finder en gammel dagbog i marskhuset, får hun mulighed for at dykke ned i Marnies biologiske families fortid og klarlægge mysteriet.

Marnie – min hemmelige veninde er en hyldest til den barnlige fantasi. Tegnekunsten går igen som motiv i fortællingen – Anna tegner selv og møder desuden landsskabsmaleren Hisako – og sender en slet skjult hilsen til Ghibli-studierne.

Moralen er tydelig og tommetyk, ligesom følelserne får frit løb mod slutningen. Så selv om filmen ikke lever fuldt ud op til Ghiblis bedste film, er den skabt med så meget teknisk snilde, charme og tro på historien, at Marnie – min hemmelige veninde vil være en værdig afslutning på studiets æra.

Titel:
Marnie – min hemmelige veninde 

Originaltitel:
Omoide no Mânȋ 

Land:
Japan 

År:
2015 

Instruktør:
Hiromasa Yonebayashi 

Manuskript:
Hiromasa Yonebayashi, Keiko Niwa, Masashi Ando 

Medvirkende:
Sara Takatsuki, Kasumi Arimura, Nanako Matsushima, Susumu Terajima 

Spilletid:
103 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle over 7 år 

Premiere:
25. december 2015

Relevante artikler

Top 10
12. maj 2015
Anime uden Miyazaki

Top 10: Anime uden Miyazaki

Top 10
18. apr. 2014
Miyazakis bedste tegnefilm

Top 10: Miyazakis bedste tegnefilm

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten